Sian Kristoffersen: Trick Mirror
16 sep 201823 sep 2018

Trick Mirror er en udstilling der balancerer mellem det psykotiske og det delikat sublime. For den franske psykoanalytiker Jacques Lacan spillede spejlet en afgørende rolle i konstitueringen af subjektet: barnet ser ind i spejlet og genkender sig selv som et billede – oplevelsen af selvet som en ydre genstand giver anledning til en ny løsrevet selvfølelse. Men her peger udstillingens titel også på spejlets upålidelighed og evne til at bedrage. Til trods for det er bedraget ikke entydigt skidt. Som man ved fra behandling af fantomsmerter ved hjælp af spejlterapi (en behandlingsform hvori en rask arm spejles, så den skaber illusionen om at en amputeret arm placeret bag spejlet er velfungerende), kan tricket have forskellige konsekvenser.

Værk af Sian Kristoffersen. Pressefoto

Som i et kammerspil optegner Trick Mirror et rum med intens psykologisk spænding. Forklædt i bløde pasteller formulerer Kristoffersens afrundede, udstrakte og deforme skulpturer psykens tilspidsede potentialer, som reflekteres i og af beskueren. I denne udstilling præsenterer Kristoffersen en scenografi for en sprængt entitet, som smelter ind i et symbiotisk dyb med kæledyrsagtige væsner, møbler og fordøjelsesprocesser.

Åbningstider:
Tor 20 sep 17-20, søn 23 sep 12-17, tor 27 sep 17-20

ORGANON

Store Glasvej 53
5000 Odense C

Tor 16-19, søn 12-16
Og efter aftale

Kontakt

42 17 14 68

Sian Kristoffersen: Trick Mirror
16 sep 201823 sep 2018

Del

'Sian Kristoffersen: Trick Mirror'

Facebook