Rundgang 2020
31 jan 20202 feb 2020

Som noget helt nyt afholder Det Jyske Kunstakademi for første gang Rundgang, en omfattende udstilling med alle akademiets studerende. Værkerne vil fordele sig rundt i akademiets atelierer, undervisningslokaler og biblioteket. De tidsbaserede kunstformer som video og performance er samlet i et program. Lørdag byder vi desuden på en tvær-generational kunstnersamtale med den legendariske billedkunstner Ursula Reuter Christiansen og kunsthistoriker Mai Dengsøe.

Pressefoto

Rundgang er et koncept, som bruges på mange akademier i Nordeuropa. Til hverdag er akademiet et arbejdsrum og er i sin helhed lukket af for omverdens nysgerrige blikke, mens Rundgang er en lejlighed til at åbne akademiet mod omverdenen. Med Rundgang indføres nu en årlig storudstilling, hvor man kan danne sig et overblik over akademiets virke og få et indblik i hvor, den unge kunst er på vej hen. Der vil også være lejlighed til at møde de unge talenter på
akademiet i løbet af weekenden. Rundgang er led i en ny vision for Det Jyske Kunstakademi, der blandt andet omfatter en større åbenhed mod det omkringliggende samfund. Denne åbenhed handler både om at byde omverden indenfor og om, at undervisning og aktiviteter i højere grad rækker ud mod – og engagerer sig i – omverden.

Kilde: Det Jyske Kunstakademi

Det Jyske Kunstakademi

Mejlgade 32-34
8000 Aarhus C

Kontakt

+45 86136919

Rundgang 2020
31 jan 20202 feb 2020

Del

'Rundgang 2020'

Facebook