Rose Eken & Maximillian Brown: I see a darkness
11 nov 202210 dec 2022

Rose Eken: Raven, 2022.

Anbefalet under Det skal du se! uge 45.

Det er første gang, de to kunstnere udstiller sammen, hvor et fælles omdrejningspunkt er mørket som farvetone og eksistentielt fænomen. Udstillingen viser bronzeskulpturer af Rose Eken og malerier af Maximillian Brown.

I See A Darkness er til dels en dialog mellem Eken og Browns værker og understreger både kunstnernes kompatibilitet og forskellighed i deres omfavnelse af mørket som koncept – både figurativt og idémæssigt.

Sanselighed, det monokrome og mørkets poesi kan siges at være et kunstnerisk samlingspunkt for Eken og Browns nuværende praksis. Udstillingstitlen er en homage til Will Oldham (også kendt under kunstnernavnet Bonnie ”Prince” Billy) og kunstnerens LP kaldet ”I See A Darkness” fra 1998. LP’en bearbejder det metafysiske mørke, som kan være forbundet til sorg, fortvivlelse eller tab, men også håb.

Rose Ekens figurative bronzeskulpturer eksisterer parallelt med Maximillian Browns abstrakte værker og skaber på udstillingen tilsammen et slags tableau. Kunstnerne udfordrer sammen grundtanker omkring ritualer, sublime religiøse oplevelser, sorg og usikkerhed, hvilket tilsammen skaber en stemning, der minder om at træde ind på en åben, ceremoniel scene.

Ekens støbte bronzeskulpturer arbejder sammen med et dragende tomrum i Browns værker, der omgiver bronzeskulpturerne på udstillingen. I dialogen mellem de to kunstneres værker opstår et nyt sprog af små glimt af betydninger, symbolske referencer og ordløs kommunikation blive blotlagt. I stedet for at formidle information til beskueren tilbyder Eken og Brown en serie af tankevækkende afsløringer, som var de en sti af brødkrummer.

Rose Eken (DK, f. 1976) er uddannet fra Royal College of Art i London i 2003 og har sidenhen udstillet nationalt med værker på bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Hjorts Fabrik – Bornholms Keramik Museum og Vestjyllands Kunstmuseum og internationalt i New York, Paris, Istanbul og Berlin m.fl. Eken er repræsenteret i samlingerne hos bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Vejen Kunstmuseum, CLAY Keramikmuseum Danmark og Statens Kunstfond.

Maximillian Brown (UK, f. 1994) har en bachelor i Mixed Media Fine Art fra University of Westminster i London (2014-2017). Brown har siden sin afgang udstillet på Eighteen Gallery, OUTPOST og V1 Gallery i København og viser første gang værker hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus. Brown bor og arbejder i København.

 

Kilde: Charlotte Fogh Gallery

Charlotte Fogh Gallery

Åboulevarden 43C
8000 Århus C

Tirs-fre 11-17.30
Lør 11-15

Lukket 9 jul - 9 aug

Gratis entré

Kontakt

+45 29297105

Rose Eken & Maximillian Brown: I see a darkness
11 nov 202210 dec 2022

Del

'Rose Eken & Maximillian Brown: I see a darkness'

Facebook