Roman Signer: Installation
16 jun 201713 aug 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 24
Kunsthal Aarhus og Kvadrat er stolte af at præsentere den enestående schweiziske kunstner Roman Signer.

Den schweiziske kunstner, Roman Signer (f. 1938), har været en vigtig og indflydelsesrig stemme i nutidig kunst gennem fire årtier. I sin kunstneriske praksis har Signer defineret sin helt egen tilgang til skulptur, ofte omtalt som ”tidsskulpturer”, hvor han slører distinktionen mellem aktion og skulptur, mellem land art og konceptkunst, og altid med potentiale for forandring og tranformation over tid som centrale komponenter. Signer er ikke en konventionel kunstner, der bruger traditionelle materialer. Et af de afgørende karakteristika ved hans værker er den gennemgående brug af naturlige elementer, såsom vand, jord, luft eller ild i stadigt skiftende kombinationer med genstande, såsom tønder, balloner, støvler, en ventilator og transportmidler som cykler, ski, kajakker og droner. Elementer der kombinerer åbne uventede, ofte poetiske relationer.

På soloudstillingen Installation i Kunsthal Aarhus præsenteres 11 nye værker fra 2016–17. De er alle typiske eksempler på, hvordan Signers værker ofte anmoder om beskuerens tålmodigheden for at noget skal ske, eller også præsenterer de en allerede sket hurtig forandring eller en afbrudt handling.

Roman Signer : Installation. Pressefoto

Den centrale installation Raum mit Glocke (Rum Med Klokke) (2017) er bygget af fire aluminiumsvægge og kan tilgås fra to sider. Indeni bevæger en græsslåsmaskine sig i lige linjer — og rammer fra tid til anden en klokke der hænger fra loftet.

Signers arbejdsmetode er påvirket af nysgerrighed og forandring — altid med et strøg af humor, absurditet og en særlig interesse for sprængstoffer. I Aus allen Richtungen (Fra Alle Retninger) (2016) simulerer et roterende fyrværkeri muligheden for en pludselig eksplosion.
”For mig, er en eksplosion en slags mental frigørelse. Først er der spændingen, så frygten og derefter frigørelsen.”

Enten fanger Signer dette moment af forventning eller også konfronterer han beskueren med ”sporene”, resultatet af aktionen, ligesom i de to ældre skulpturelle værker Quatre bidons gonflés (1994) og Stiefel mit Holzbalken (1995), som han har valgt til udstillingen. I værket Schuss nach hinten (2017) er resterne fra en eksplosion synliggjort, imens Rot, Gelb, Blau (Rød, Gul, Blå) (2016) viser hvordan tre fjernstyrede droner har efterladt permanente rød, gul og blå paintball- mærker.

Udenfor Kunsthal Aarhus viser Flying and painting (2016) resultatet af et andet eksperiment, hvor kunstneren har brugt en drone til at skabe et abstrakt maleri på siderne af en fragtcontainer. Værket blev oprindeligt kommisioneret af Kvadrat sammen med værket House (2017), en ny stedsspecifik skulptur til firmaets grund i Ebeltoft (værket udstilles ved Kvadrat Headquarter i Ebeltoft i perioden 16.–juni–13. august). Det permanente værk består af et stiliseret hus af stål med et omvendt tag, der skaber et bassin, hvor regnvand samles inde i konstruktionen.

Ud over skulpturerne vises tre separate film, der indfanger tre handlinger, afgrænset i tid og skabt uden tilstedeværelsen af et publikum.

Installation er støttet af Statens Kunstfond, Kvadrat & Pro Helvetia, the Swiss Arts Council

Værket House udstilles ved Kvadrat Headquarter i Ebeltoft i perioden 16. juni–13. august

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tirs-søn 11-18
Tors 11-20

Gratis adgang

Kontakt

+45 86206050

Roman Signer: Installation
16 jun 201713 aug 2017

Del

'Roman Signer: Installation'

Facebook