Rineke Dijkstra: Den enkelte og de mange
21 sep 201730 dec 2017

Den hollandske kunstner Rineke Dijkstra (f. 1959) har haft andre mennesker som sit motiv i mange år, og udstillingen på Louisiana trækker med 80 værker – fotografier og enkelte film – linjerne fra 1992 og frem til i dag.

Rineke Dijkstra: Vondelpark, Amsterdam, June 19, 2005. C-print 123 x 145,5 cm. Courtesy the Artist and Marian Goodman Gallery, New York, Paris and London; Galerie Max Hetzler, Berlin and Paris and Jan Mot, Bruxelles

Der findes en stor og rig tradition i kunstens historie for at se på andre, en arv, Dijkstra bekender sig til. Hendes værker aktiverer samtidig vores egne erfaringer fra at se på folk og blive set på. De baserer sig på to grundlæggende sandheder: at vi ikke er alene i verden og at vi som mennesker på samme tid er ret ens og uendeligt forskellige. Henholdsvis tilhørsforholdet og følelsen af forskel er det eksistentielle grundvilkår for Rineke Dijkstras kunst. Som i den virkelige verden støder vi på hinanden i hendes billeder. Med alt, hvad dette indebærer. I begge verdener kræver det opmærksomhed, hvis det ikke skal ende galt eller løbe helt ud i sandet. Opmærksomhed er en praktisk evne, men også en forudsætning for empati og forståelse mellem mennesker, og Dijkstras kunst er et dybt humanistisk forankret projekt.

Der er aldrig tale om spektakulære optrin i Rineke Dijkstras værker, tværtimod betjener hun sig af en stor visuel økonomi. Vi kommer tæt på, men ikke nærmere end at vi må navigere mellem forestillinger og iagttagelser. Der er en hel verden foran os. Tiden, som noget der påvirker os, og som noget vi gør os tanker om, er altid på spil i værkerne. Det ligger naturligvis fotografiet og filmværkerne nær at mærke sig tiden, men vi bemærker også kunstnerens interesse for den hos mennesker i væsentlige overgange i livet. Som f. eks. ved at træde ind i militæret, at bringe nyt liv til verden, at vokse op i søskendeflokkens orden. Det er kort sagt de stadier i livet, hvor mennesket er sig selv plus noget andet. Andre gange antyder hun i seriens form – før, under og efter – denne interesse for tidens udstrækning.

Rineke Dijkstra er kendt fra værker i Louisianas samling, men udstillingen er det første overblik over hendes kunst i en skandinavisk sammenhæng.

Til oktober modtager kunstneren den fornemme Hasselblad Award i Göteborg.

Kilde: Louisiana

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

Rineke Dijkstra: Den enkelte og de mange
21 sep 201730 dec 2017

Del

'Rineke Dijkstra: Den enkelte og de mange'

Facebook