Ricardo Reyes Ramos: H.C. Andersens eventyr på cubansk
29 maj 202119 sep 2021

Ricardo Reyes Ramos: Klodshans, 2008. Foto: KunstCentret Silkeborg Bad.
H.C. Andersens eventyr er jo kendt over hele verden, også i Cuba. I hovedstaden Havana bor en bladtegner og illustrator – Ricardo Reyes Ramos – med kunstnernavnet Richar. Han er både uddannet tegner og økonom, født i 1961.
Konfronteret med H.C. Andersens eventyr, som vi opfatter som meget danske, har Richar udført mere end 20 store tegninger som illustrationer til forskellige af eventyrene: Hvad fatter gør er altid det rigtige. Den grimme ælling. Den lille pige med svovlstikkerne. Den tapre tinsoldat. KlodsHans m.fl.

Som cubaner og som illustrator tolker Richar eventyrene på sin egen måde. Han bygger sine tegninger op gennem et væld af detaljer og scener: Nogle harmonerer godt med vores forestillinger om de mere end 150 år gamle eventyr. Andre virker forfriskende nye i sammenhængen – og hans selvportræt dukker overraskende op i flere af tegningerne.

Som publikum får vi måske øje på vinkler og perspektiver i de kendte eventyr, som vi ikke tidligere har opfattet. De gamle historier får et strejf af fremmedartethed og modernitet.

Tegningerne, er udført i blyant, tusch og akvarel. De er blevet til i perioden 2008-2017 og findes i dansk privateje.

Ricardo Reyes Ramos har i øvrigt bl.a. også tegnet cover til Sebastians plade ”I Danmark er jeg født”.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Maj - sep
Tir-søn 10-17

Okt - apr
Tir-fre 12-16
Lør-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Ricardo Reyes Ramos: H.C. Andersens eventyr på cubansk
29 maj 202119 sep 2021

Del

'Ricardo Reyes Ramos: H.C. Andersens eventyr på cubansk'

Facebook