”Da jeg var barn kunne jeg godt lide at bygge kikkasser af gamle skokartonger. Jeg lavede hul i låget og limede silkepapir på i forskellige farver. Kartongen fyldte jeg med forskellige temaer. Det kunne være en legeplads, en have eller et møbleret rum. Jeg kan stadig huske følelsen af at kunne konstruere en afsondret verden, som kun jeg havde adgang til og at kunne opbygge forskellige stemninger med farve og lys. Jeg har stadig i dag den samme fascination for at bygge rum. Det er hovedtemaet i mine malerier. Jeg vil skabe lys, refleksioner, stilhed, forventning. Mine værker fungerer, som et vindue mod en afskallet virkelighed, jeg længes efter at være i. En virkelighed som oftest ikke findes. De er tolkninger af det jeg har set, tror jeg har set eller gerne vil se. Ikke desto mindre har jeg været omsluttet af hvert rum. Jeg har udforsket det og oplevet lyset med en overbevisning om, at det har noget at fortælle. I en verden præget af en overflod af lyde, billeder og bevægelse vil jeg gerne udfordrer til at stoppe op, betragte og reflektere. Hvad fortæller rummet ? Hvad fortæller lyset og hvad siger det om beskueren ?” – Hans Meerveld
”Fascinationen af smukke, glitrende objekter samt bløde, fine strukturer har været der siden jeg var barn. Dengang tegnede jeg bølgende og skinnede hår og nød at vikle mine dukkers hårlokker stramt omkring min finger, så jeg kunne betragte den blanke overflade. Inspirationen fra dengang førte til en mangeårig undersøgelse af reflekterende strukturer og til udarbejdelsen af en lang række store blyant samt pennetegninger. Samme undersøgelse ligger til grund for en ny serie nylontrådsbilleder, hvor mønstre og strukturer bliver skabt igennem en meget tidskrævende proces. De valgte mønstre bliver dannet ved at omvikle bemalet pap med en meget fin nylontråd. Igennem lysets skiften og synsvinklen giver det betragteren en oplevelse af et værk med sit helt eget liv i konstant forandring.” – Lotte Maja Bjerre
Kilde: Galerie Pi
