Rainer Hosch: Topanga Beach
12 jan 201916 feb 2019

I skæringspunktet mellem Pacific Coast Highway og Topanga Canyon ligger Topanga Beach som en endegyldig grænse, hvor Amerika ender og nye horisonter begynder. Rainer Hosch’ rejse fra Wien til New York og omsider til Los Angeles, har skridt for skridt ført ham tættere på stranden. Gennem mere end to år har han arbejdet på dette helt personlige projekt, der afviger fra hans ellers traditionelle portrætfotografi. I denne storformatsserie fokuserer han på landskabet og horisonten, der dæmrer af sandet, havet og himmelen som en ny forudsætning for en helt anden kunstnerisk retning i hans værkproduktion.

Rainer Hosch: Still, 2019

Migrationen fra Østrig til USA har haft skelsættende indflydelse på Rainer Hosch’ fotografiske praksis. I New York var han i udpræget grad optaget af at dokumentere gader og stræder, observere de rå, urbane rum og ikke mindste menneskene, der færdes deri. Det udforskende element i gadefotografiet rodfæstede sig som en solid forankring i hans arbejde med portrætfotografiet. Rainer Hosch’ anden soloudstilling fra 2015 viste en serie af sort-hvid portrætter, eller rettere ’mug shots’ af populære kulturikoner, såsom Iggy Pop, Willem Dafoe, Steve Buscemi og mange andre.

Da Hosch slutteligt ankom til Los Angeles, bosatte han sig med sin familie i Topanga Canyon, langt fra storbyens tætbefolkede urbanitet. Topanga Beach-serien begyndte langsomt og tilfældigt at tage form i takt med, at Hosch etablerede et dagligt ritual med at undersøge en uforstyrret følelse af sindighed, når han ankom til stranden. Hans nye værker udforsker et foranderligt landskab alt imens Hosch leger med kompleksiteten af stor- og mediumformatsfilm og medierer den lange rejse mod vest.

Udstillingen viser 13 fotografier i storformat.

Kilde: Gallery Poulsen

Gallery Poulsen

Staldgade 32
1699 København V

Tir-fre 10-17.30, lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 33339396

Rainer Hosch: Topanga Beach
12 jan 201916 feb 2019

Del

'Rainer Hosch: Topanga Beach'

Facebook