Pia Rönicke: Drifting Woods
21 aug 202230 okt 2022

Pia Rönicke: Drifting Woods, 2021. Foto: Pia Rönicke.

Skove der vandrer, migrerer og bevæger sig. Besøg på et glemt skovmuseum. Træer der begår kollektivt selvmord. Med udstillingen Drifting Woods, skabt af den danske kunstner Pia Rönicke, inviterer Munkeruphus dette efterår på en gåtur i skoven, som er anderledes, end vi er vant til.

På baggrund af flere års kunstnerisk forskning har Pia Rönicke skabt en udstilling og film om skoven, dens betydning og udvikling, hvor vi tages med på en rejse i et omfattende rodnet af forbindelseslinjer, tilbage og frem i tiden, fra skovbunden op til trækronerne, gennem geologiske lag og glemte arkiver, ind i digitale data og møder med mennesker, der alle har med skoven at gøre.

Udstillingen Drifting Woods bevæger sig mellem skoven som et historisk dokument og en nutids- og fremtidsskildring. Foruden Pia Rönickes egne værker på udstillingen, der fletter sig sammen i ét stort kalejdoskopisk samtidsdokument over skoven, trækkes også tråde tilbage i tiden til Munkeruphus’ tidligere beboer, Gunnar Aagaard Andersen, der ligeledes havde en mangeårig arbejdsdedikation til skoven og var en af de væsentligste kræfter bag det ambitiøse skovmuseum SILVANUM, Sverige, da det blev skabt i årene 1957-1962.

En anden medfortæller på udstillingen er kunstneren og forfatteren Kristian Byskov, som Pia Rönicke har inviteret til at infiltrere hendes værker i form af et nyt lydværk, hvor Byskov bevæger sig ind i en spekulativ fortælling om skovens fremtid.

Kilde: Munkeruphus.

Munkeruphus

Munkerup Strandvej 78
3120 Dronningmølle

Lukket indtil 6. april 2023

10. april - 26. juni
Torsdag-søndag kl. 12-17

29. juni - 7. august
Onsdag-søndag kl. 11-17

21. august – 30. oktober
Torsdag-søndag kl. 12-17

Første torsdag i måneden har vi åbent kl. 11-20. Gratis adgang kl. 17-20.

Café og butik følger ovenstående åbningstider

Vi har lukket mellem hver udstilling

Voksen: 70 kr.
Senior (65+): 50 kr.
Studerende: 40 kr.
Børn u/18 år: Gratis
Grupper over 8 personer, pr. person: 50 kr.
Medlemmer af Munkeruphus’ Kunstvenner: Gratis

Kontakt

+45 49717906 kunst@munkeruphus.dk

Pia Rönicke: Drifting Woods
21 aug 202230 okt 2022

Del

'Pia Rönicke: Drifting Woods'

Facebook