Peter Olsen: Parallel Presents
16 feb 201821 mar 2018

Parallel Presents af Peter Olsen er den fjerde billboard-udstilling i rækken, som er blevet til i forbindelse med Udstillingsstedet Sydhavn Stations Open Call i efteråret 2017. Denne gang får Fiskekonen af Charles Svejstrup Madsen selskab af et arkitektonisk visualiseringsprint af noget måske virkeligt.

Peter Olsen: Parallel Presents. Pressefoto

Når du bevæger dig rundt i byrummet, møder du ofte arkitektoniske visualiseringer, der forudsiger hvordan et pågældende sted og byggeprojekt vil komme til at se ud i en nær fremtid. Disse visualiseringer er computergenererede 3D-renderinger, og er i visse tilfælde udført så detaljeret, at de er svære at skelne fra rigtige fotografier. Peter benytter i værket Parallel Presents denne renderingsteknik til at skabe nye billeder, der undersøger grænserne mellem det virkelige og det foreslåede i området omkring Sydhavn Station.

Foruden billboardet er der åbning på gruppeudstillingen Marmor Vindue Breve med Birgitte Thorlacius, Helle Kingbird Bjerregaard og Anne Skole Overgaard.

Siden juli 2015 har Charles Svejstrup Madsens statue, Fiskerkone fra Gl. Strand, gæstet Sydhavn Station. Under besøget bliver statuen akkompagneret af et billboard, hvori man vil opleve en række skiftende udstillinger. Fiskerkonen blev oprindelig opstillet i 1940 på Gl. Strand til ære for det møjsommelige arbejde, som fiskerkonerne udførte på stedet. I forbindelse med Metrobyggeriet var hun dog blevet sendt til opmagasinering, men på foranledning af Udstillingsstedet Sydhavn Station er hun nu atter kommet frem i lyset, alt imens byggeriet står på.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station

Udstillingsstedet Sydhavn Station

Ernst Kapers Vej 1
2450 København SV

Tor-søn 13-17
Dele af udstillingen er døgnåben

Gratis adgang

Peter Olsen: Parallel Presents
16 feb 201821 mar 2018

Del

'Peter Olsen: Parallel Presents'

Facebook