Peter Brandt: History of Violence
20 aug 202110 okt 2021

Anbefalet under Det skal du se! uge 33
I History of Violence udforsker Peter Brandt relationer mellem vold, traume og køn. Udstillingens hovedpersoner er den italienske filminstruktør, forfatter og samfundsdebattør Pier Paolo Pasolini og den cubansk-amerikanske kunstner Ana Mendieta, som begge døde under mistænkelige omstændigheder. Pasolini blev myrdet på en strand i Ostia i 1975 og i 1985 “faldt” Mendieta ud af vinduet i en lejlighed på 34. etage i New York.

Pressefoto.

Pasolini er bedst kendt for sin film Saló, eller de 120 dage i Sodoma, og Mendieta for sine “earth-body” værker. Selvom udstillingens to hovedpersoner aldrig mødte hinanden, forbinder Peter Brandt dem, ikke blot via deres død, men også gennem deres respektive kunstneriske praksis, der ofte behandlede vold og kropslighed. Med udgangspunkt i det gerningssted hvor Pasolini blev myrdet og baseret på research i Rom, Ostia og Bologna, vil udstillingen undersøge forskellige spor af vold og traume, materialiseret i en form for hybrid-værker mellem forskellige kroppe, narrativer og kunstpraksisser. Brandt producerer nye værker til udstillingen, der benytter sig af performative greb, arkivmateriale, tekst, foto, video og tekstilværker.

Seminar
I forbindelse med udstillingen afholder Galleri Image seminaret Traces of violence, trauma and gender in History of Violence på Kunsthal Aarhus d. 25. september fra 14.00 til 16.30. Gratis adgang.
Seminaret vil analysere og perspektivere Brandts arbejde med vold, traume og køn i det aktuelle projekt, såvel som i hans tidligere værker. Udover Peter Brandt vil seminaret også indeholde oplæg og samtaler med kurator og kunstkritiker Jeppe Ugelvig, samt billedkunstner og forsker Katrine Dircknick-Holmfeld. Billedkunstner Selini Halvadaki vil være moderator på seminaret.

Peter Brandt på DOKK1
I forlængelse af udstillingen viser Brandt videoværket I did not invite you into my body (2018) på DOKK1 i perioden 24. september til 10. oktober i afdelingen for Faglitteratur. Videoen omhandler seksualiseret vold og er tidligere blevet vist vist i London og Paris og vises nu for første gang i Danmark.

Kilde: Galleri Image

Galleri Image

Vestergade 29
8000 Aarhus C

Tirs-søn 13–17

Gratis entré

Kontakt

+45 86202429

Peter Brandt: History of Violence
20 aug 202110 okt 2021

Del

'Peter Brandt: History of Violence'

Facebook