Pernille Kløvedal Helweg: Tegnenes bro

1 sep 201714 okt 2017

Skildpadder, dyrespor og Litteraturtemplet i Hanoi: Fabulerende udstilling om tegn og skriftsprog

Tegnenes bro er en udstilling om tegn og tegnforståelse skabt til Det Kgl. Bibliotek. Den kan ses på Kirkebybroen i Den Sorte Diamant, hvor kunstneren Pernille Kløvedal Helweg inddrager Per Kirkebys loftsmaleri og bygningens arkitektur og lys i præsentationen af udstillingens værker.

Tegnenes bro er en videreudvikling af Kløvedal Helwegs mangeårige arbejde med skildpadden som filosofisk, kosmologisk og kunstnerisk figur og hendes fascination af at aflæse dyrespor som tegn. Med afsæt i semiotikeren Peirces tanker om såkaldt indeksikalske tegn bliver skildpaddens spor betragtet som et nyt skriftsprog med rødder tilbage til den urgamle, før-sproglige tid.

Orakler ved Den Gule Flod
Da Pernille Kløvedal Helweg i sin tid arbejdede med at frembringe kunstneriske ætsninger af skovskildpaddens forunderligt slingrende fodspor, førte det hende til Cecilia Lindqvists bog Tecknens Rike. Her beskrives, hvordan man for 3.000 år siden ved Den Gule Flod i Kina brugte skildpaddeskjolde som orakel til at kontakte forfædrene. Man stak en gloende bronzepind ned i det flade skjold, hvorpå det slog revner. Revnerne opfattedes som åndernes svar, som præsterne fortolkede. Spørgsmål og svar blev ridset ind i skjoldets flade del med datidens skrifttegn, og derefter arkiverede man dem i en slags orakelskjolds-biblioteker. De tudsegamle skrifttegn på de tusindvis af skjolde kan læses den dag i dag.

Denne historie og ikke mindst kunstnerens møde med 82 mægtige skulptur-skildpadder– de såkaldte bixi’er –  udhugget af sten i Litteraturtemplet i Hanoi blev inspiration til Tegnenes bro. Skulptur-skildpadderne bærer en stentavle, også kaldet stele, på ryggen. På disse steler er i alt 1.323 forskellige navne indhugget, nemlig navnene på de elitestuderende, der i perioden 1442-1779 opnåede en doktorgrad og dermed sikrede sig adgangsbilletten til en karriere ved kejserens hof. Som dekorative sokler for erindringsmønstre svarbxi’ernes funktion på en måde til vikingetidens runesten.

I udstillingen, formet som et landskab af sorte lave podier med reference til Den Sorte Diamants farver og vinkler, ses grafiske værker og film. Her står også to u-udpakkede skulpturer, Bixi Tall fra Kina og Bixi Small fra Mongoliet.

Kloge ord fra kloge folk
Dele af Tegnenes bro er tidligere blevet vist på udstillingen Skildpadde-arkivet på Faaborg Museum i 2014 og Rønnebæksholm i 2015, men på Kirkebybroen i år er arkivet udvidet med citater fra over 100 nulevende, fortrinsvis danske billedkunstnere og kulturpersoner. Disse citater med kloge ord fra kloge folk er ridset ind i arkivets nuværende 600 tavler eller ’skjolde’. Arkivet kan således vokse til komprimeret visdom, uanset tider, klasser og etnicitet. Skildpadden bærer os alle på sit skjold og er med til at forme den kollektive erindring. Og så er der selvfølgelig en pointe i, at arkivets funktion kan opleves på Det Kgl. Bibliotek, Danmarks store nationale arkiv.

Vartegn for udstillingen er figuren Den Kongelige Æglægger i neon, en parafrase over Irma-hønen ved Sortedams Sø. Hvem kom først hønen eller skildpadden?

Blandt bidragyderne er Suzanne Brøgger, Merete Pryds Helle, Maja Lee Langvad, Jørgen Leth, Silas Inoue og Torben Ulrich.

Kilde: Den Sorte Diamant