Per Kirkeby: De første malerier
20 jun 202013 dec 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25

Museum Jorn præsenterer en dybdegående udstilling, der går bagom Per Kirkebys første malerier og giver en sjælden indsigt i Kirkebys kunstneriske udgangspunkt.

Per Kirkeby. Foto: Museum Jorn

Per Kirkeby (1938-2018) er en af danmarkshistoriens mest indflydelsesrige kunstnere. Han er kendt for sine abstrakte naturfortolkninger og sit engagement i Eks-skolen. De færreste kender dog Kirkebys tidligste malerier. Det vil Museum Jorn med denne udstilling råde bod på.

Kirkebys inspirationskilder
Museum Jorn har i dag en af de førende Kirkeby-samlinger i landet. I 2016 donerede Per Kirkeby og ARoS Aarhus Kunstmuseum nemlig Kirkebys personlige arkiv til museet. Kirkeby-arkivet er skabt af kunstneren selv, og det giver en enestående indsigt i hans kreative processer, hans inspirationskilder og tankesæt, fra ide til skitse til færdigt værk.
Derudover har Museum Jorn de allerførste malerier, som Kirkeby lavede i studietiden. De fortolker motiver fra den nære verden omkring hjemmet ved Københavns Vestvold. Med van Gogh som et af forbillederne, var det stynede popler og impressionistisk skildrede motiver fra haven, men også modelstudier og enkelte selvportrætter.

Helt nye sider af Kirkeby
Museumsinspektør Christian Kortegaard Madsen, som er kurator på udstillingen, forklarer: ”Udstillingen bringer Kirkeby-arkivet i spil sammen med Kirkebys tidligste værkproduktion. Museet har nemlig store mængder af skitser, logbøger og fotografier, som Kirkeby selv har taget på sine ekspeditioner til f.eks. Grønland som geologistuderende i slutningen af 1950’erne. Det er materiale, hvis indflydelser kan spores direkte i malerierne fra begyndelse af 1960’erne. De koblinger har aldrig tidligere været foretaget i udstillingssammenhæng”.
Udstillingen vil supplere visningen i museets nyligt indviede Kirkeby-rum.

Museum Jorn

Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg

tir-søn 10-17
tor 10-21

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 86825388

Per Kirkeby: De første malerier
20 jun 202013 dec 2020

Del

'Per Kirkeby: De første malerier'

Facebook