One Size Fits All
25 nov 202222 dec 2022

Pressefoto.

Format har inviteret galleriets kunstnere til at deltage i en gruppeudstilling, hvor formatet er frit, men prisen er fast. Åbningsweekenden foregår i særlige rammer, da Format har allieret sig med Ibsens Hotel. Hotellet har generøst stillet sin lobby samt en række værelser til rådighed, så kunstnere og besøgende får mulighed for at vise og opleve værkerne i en anderledes og hjemlig ramme end galleriets hvide vægge.

54 danske kunstnere og kunstnergrupper, der har papiret og keramikken som fællesnævnere, har hver lavet nye værker til gruppeudstillingen One Size Fits All. Formatet varierer, men prisen er den samme – alle værker kan erhverves for 3800 kr. inkl. ramme.

Udstillingen er blevet til som et vedblivende ønske om at præsentere værker af høj kunstnerisk kvalitet, men som er mulige at erhverve sig for en overskuelig sum penge, således at flere har råd til at starte deres egen kunstsamling.

Så drømmer man fx. om et seismisk tryk af Carl Krull, en keramisk skulptur af Camilla Torup, et tryk af Morten Schelde, et papirværk af Fugleburet eller en tuftet skulptur af Nina K. Ekman, så er der med One Size Fits All rig mulighed for både at se og købe. Værkerne kan købes og tages med lige med det samme, så udstillingen vil i løbet af perioden ændre form og ophængning.

Efter åbningsweekenden rykker alle værker tilbage i en nyophængning i Format Artspace.

Medvirkende kunstnere:
Amanda Betz, Anders Bülow, Anders Reventlov, Anja Karottki, Anne Harild, Anne Langgaard, Anne Munnecke, Annesofie Sandal, Augusta Atla, Birgitte Vad, Bo Rune Madsen, Camilla Thorup, Carl Krull, Cecilie Enevold Nielsen, Christian Finne, Fugleburet, Hanne Ravn Hermansen, Hansina Iversen, Hartmut Stockter, Iben Toft Nørgård, Jacob Roepke, Jesper Aabille, Johanne Helga Heiberg, Julie Asmussen, Kristian Devantier, Kasper Jacek, Kovoj + Grenaae, Krista Rosenkilde, Kristian Jon Larsen, Lars Grenaae, Lars Holbroe, Lars Sarto Hempler, Mads Ljungdahl, Marianne Krumbach, Marie Rømer Westh, MeyerLavigne, Mikkel Olaf Eskildsen, Mika Andersen, Miriam H. Nielsen, Morten Hemmingsen Sørup, Morten Schelde, Morten Steinbach, Nina K Ekman, Pernille Snedker Hansen, Rasmus Bjørn, Rose Eken, Rune Fjord, Sidse Carstens, Siri Vittrup, Søren Behncke, Thomas Pålsson, Tina Scherzberg, Tomas Lagermand Lundme, Trine Bork.

Ferniseringsweekend på Ibsens Hotel
fredag d. 25. november kl. 17-20 og lørdag d. 26. november kl. 12-15

 

Kilde: Format Artspace

Format Artspace

Nansensgade 35
1366 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Ons-fre 12-17
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 4089 4224

One Size Fits All
25 nov 202222 dec 2022

Del

'One Size Fits All'

Facebook