Oluf Høst
7 jan 202312 mar 2023

Oluf Høst: Vinterdagen dør, 1943. Foto: Anders Beier.

Denne udstilling præsenterer over 100 værker af Bornholmermaleren Oluf Høst (1884-1966) med hjemlån fra Oluf Høst Museet, Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem Museum samt lån fra en række samlere og medlemmer af Oluf Høsts familie.

På museet kan man opleve flere af Oluf Høsts hovedværker, hvoraf flere af billederne aldrig har været vist for offentligheden.

Både Oluf Høst og Johannes Larsen var kunstnere med stor forankring i såvel naturen som deres hjemegn, hvorfra de talrige gange hentede deres motiver. De regnes i dag som medlemmer af henholdsvis kunstnerkolonien Bornholmermalerne og Fynboerne.

De to kunstneres skildringer af motiverne er meget forskellige: Mens Johannes Larsen er kendt for sine naturalistiske scenerier, er Oluf Høsts malerier ekspressive og koloristisk stærke. I såvel malerier som skitser benytter Oluf Høst ofte reduceringer eller forenklinger, som giver værkerne et kalligrafisk og antydet præg.

Johannes Larsen Museet ønsker med en større visning af Oluf Høsts værker tematisk at fokusere på denne kunstners kerneområder: Naturscenerier, skildringer af gården Bognemark, silderøgerier,
rundkirker, gårdbrande og Skt. Hansbål, hav og skibe, de såkaldte Orion-billeder mm. Gennem et antal tidlige billeder får man indblik i en Oluf Høst på vej mod den kunstner, som i en moden alder
skulle blive.

En stor del af udstillingen udgøres af oliemalerier, og der vises tillige en række litografier og skitser. Endvidere kan man opleve et antal af Oluf Høsts breve med pastelkridt- og akvarelvignetter skrevet til forfatteren og vennen Henning Ipsen, som var vokset op på Bornholm og i en alder af 17 år lærte den langt ældre maler at kende, hvorefter de to bevarede kontakten og et nært venskab til Oluf Høsts død.

Kilde: Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet

Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Tirs-søn 10-16

Gratis adgang til Kaffehuset, entré til det øvrige museum.

Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 65323727

Oluf Høst
7 jan 202312 mar 2023

Del

'Oluf Høst'

Facebook