Olivia Holm-Møller & Anne Mette Schultz: Helio
26 jan 201923 feb 2019

Sidste chance

Anbefalet under Det skal du se! uge 4
Helio
 består af nye værker af Anne Mette Schultz sammen med malerier af Olivia Holm-Møller, som Anne Mette Schultz nøje har udvalgt fra Holstebro Kunstmuseums samling.

Olivia Holm-Møller: Mene mene, 1933

Olivia Holm-Møllers malerier og skulpturelle arbejde hentede konkrete motiver fra rejser, fra den nordiske mytologi og fra bibelhistorien, men sideløbende flagrede hun også ud i kosmos med sine abstrakte og musikalske arbejder. Anne Mette Schultz er optaget af sproget, rytme og populærkultur, og hun har sideløbende med sin stoflige og farverige praksis skrevet tekster om bl.a. ‘den kvindelige kunstner’ og om ulven som en karakter i sit projekt “Institut for anvendt tale”. Til denne udstilling mødes de to kunstnere i gentagelser og cirkulære former.

Olivia Holm-Møllers billedunivers introducerer os for en insisterende giraf, tager os med henover flere “Kilimanjaro’er” og fra en Dirrende Violinstreng (før 1971) igennem solen. Anne Mette Schultz vender ofte tilbage til mellemrummet mellem noget, der har en fast form eller et konkret udsagn, og noget, der opløser sig, og bliver abstrakt. Til denne udstilling tager Anne Mette Schultz fat på O’et, munden, solen men mest af alt på hullet og det cirkulære.

Til udstillingen har Anne Mette Schultz bearbejdet former, der peger på elementer fra Olivia Holm-Møllers billedunivers, som udgør udstillingsplakaten og forsiden af udstillingens folder. Teksten i folderen er skrevet af Pernille Zidore Nygaard, cand. mag. i kunsthistorie. Plakat og folder er grafisk bearbejdet af Patricia Forbert.

Helio er den første udstilling af otte tilrettelagt af Anna Margrethe Pedersen under paraplyen VK Samtidskunst i samarbejde med Vestjyllands Kunstpavillon.

Kilde: Vestjyllands Kunstpavillon / Arne Haugen Sørensen Museum

 

Tir-søn 13-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 97172879

Olivia Holm-Møller & Anne Mette Schultz: Helio
26 jan 201923 feb 2019

Del

'Olivia Holm-Møller & Anne Mette Schultz: Helio'

Facebook