Udstillingen Krakas Orkester forholder sig stedsspecifikt til Helsingør som kystby. En by med havet og vind og vejr, som omdrejningspunkt for både ånd og landskab. Udstillingstitlen ‘Krakas Orkester’ referer til sagnet om Kraka fra nordisk mytologi. Udstillingen Krakas Orkester er inddelt i to dele; et performativ installatorisk kostume i gården og en lydinstallation i udstillingslokalet indendøre. Det installatoriske kostume i gården rummer tusinde af blåmuslingeskaller, der hænger og risler i vinden. På ferniseringsdagen vil pianisten Sandra Plauškaité iklæde sig kostumet og i samspil med vinden og de tusindvis af skaller spille værket til live. Værket vil brede sig ud ii sit nye habitat i Toldkammeret. Inden for i Artspace Transit udstilles en lydinstallation, der i fragmenter gengiver lydbilledet fra performancen. Performancen vil på den måde blive trukket ind i udstillingslokalet og blive afspillet i et større installatorisk lyd-setup.
I sagnet fra den nordiske mytologi stilles Kraka overfor en række udfordringer, og tilsvarende har værket Krakas Orkester nogle iboende prøvelser i sig. Værkets tilstedevær er afhængig af ukontrollerbare faktorer som fx vind og vejr. Prøvelser, der vil udspille sig til den performance som afvikles på ferniseringsdagen, 28. april kl 17.00.
I Krakas Orkester er blåmuslingen et bærende element, hvis poetiske og dystopiske symbolik peger på vejrforholdendes indflydelse på landskabet og alt levende. Stiger vandstanden drastisk vil blåmuslingen blive et hyppigt syn i landskabet. Det skyldes at den hæfter sig fast på overflader, den kommer i kontakt med. På samme måde som blåmuslingerne i værket udenfor. Blåmuslingen er ligeledes et billede på at vi som mennesker er forbundet til alle kroppe af vand. En tænkning baseret på hydrofeminisme, hvor vand er bindeleddet, der forbinder os med alt levende på kloden.
