Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction
12 okt 20191 mar 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 41

Med skulpturudstillingen Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction sætter ARoS i efteråret 2019 skulpturen i spil i en sanselig og kropslig iscenesættelse.

Fra den 12. oktober kan publikum på ARoS opleve en omfattende præsentation af omkring 50 skulpturer, der er skabt over en periode fra 1960’erne til i dag. Udstillingen, der er lavet i samarbejde med Tate i London, har som ambition at motivere publikum til at løfte blikket fra de digitale medier for at genopdage sig selv og omgivelserne i en kropslig og fysisk virkelighed.

Damien Hirst: Away from the Flock, 1994. Acquired jointly with the National Galleries of Scotland through The d’Offay Donation with assistance from the National Heritage Memorial Fund and the Art Fund 2008 © Tate, 2019 / Damien Hirst / Science Ltd. All rights reserved DACS / VISDA [2019].
Skulpturen er historisk set en hyldest til ophøjede positioner i samfundet. Med modernismens indtog i begyndelsen af 1900-tallet begynder der dog at ske en generel forandring, som i særdeleshed får betydning for skulpturen fra omkring 1960erne. Her er skulpturen for alvor kravlet ned fra sin piedestal og er kommet i demokratisk øjenhøjde med sin betragter. Nu kan stort set alting være kunst og kaldes kunst. Fra masseproducerede jernrør til luften over Paris, fra levende dyr og kunstnerens egen afføring til mere uhåndgribelige medier som performance og video. Skulpturhistorien tager disse tanker til sig og bliver et felt, som er grænseløst i sin brug af objekter fra hverdagslivet og alle de referencer til forbrug, begær, skønhed, skræk og genkendelse, der ligger heri. De mange form- og materialeeksperimenter udvikler sig i sidste halvdel af 1900-tallet til begivenhedsorienterede skulpturelle værker, der involverer publikum i en aktiv medskabende rolle.

Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction indeholder en bred vifte af værker, der ikke kun varierer i forhold til deres fysiske dimensioner og dateringer, men også i forhold til de materialer, som de er skabt af. Nogle af hovednavnene er kunstnere som Anish Kapoor, Damien Hirst, Tracey Emin og Sarah Lucas. Fælles for dem er, at de arbejder med det skulpturelle enten figurativt eller formalistisk som for eksempel Donald Judd, der i sine værker eksperimenterer med forholdet mellem det negative og det positive rum.

Værkerne er iscenesat i en lys og livsbekræftende scenografi, der i sig selv er en totalinstallation, og hvor der er fokuseret på at udfordre og nytænke forholdet mellem rum, kunst og betragter.

Kilde: ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Aros Allé 2
8000 Aarhus C

Tir-søn 10-17, ons 10-22

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 87306600

Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction
12 okt 20191 mar 2020

Del

'Objects of Wonder - from Pedestal to Interaction'

Facebook