Nothing You Have to Understand
15 jun 201718 aug 2017

Nothing You Have to Understand præsenterer fem spændende kunstnere, der alle arbejder i et abstrakt felt med nye materialer, teknologier og processer. Udstillingen viser værker, der konfronterer og udfordrer gængse opfattelser, udvælgelser og behandlinger af kunstnernes materialer.

Holly Hendrys (1990) værker blander naturlige og syntetiske materialer, der giver mindelser om både menneskelige indvolde og en motors cylindere: Hendes skulptur Oesophageal Block synes næsten kybernetisk. Langt fra det robotagtige kombinerer Lene Baadsvig Ørmens (1984) jord og beton-skulpturer figurative elementer og industriel proces i nærmest forstenede værker, der på samme tid peger mod fortiden og fremtiden.

Fra udstillingen Nothing You Have to Understand. Foto: Kristian Touborg

I sine værker behandler Jesper Skov Madsen (1982) store kobberplader med lak og pigmenter såvel som industrielt værktøj som vinkelslibere. Med kombinationen af ædelmetal og tungt værktøj skaber han et imponerende installatorisk værk. Michael Staniak (1982) har skabt tre næsten monokrome værker af støbemasse og akryl. Et sted mellem maleri og relief – mellem billede og objekt – peger værkerne på de skiftende dynamikker mellem billede og materialitet i en moderne digital kultur. Kristian Touborgs (1987) malerier bevæger sig ligeledes imod det konceptuelle. Han kombinerer malede og printede overflader iPhonefotografier I værker, der udspringer af det maleriske såvel som det digitale.

Nothing You Have to Understand peger på de meget forskelligartede værker i forhold til spørgsmål om industri, teknologi og materialisme. Og på, hvordan de deltagende kunstnere alle, på hver deres måde, forvandler noget umiddelbart koldt og industrielt til noget taktilt og sanseligt.

Udstillingen er organiseret i samarbejde med Kristian Touborg.

Kilde: Galerie Mikael Andersen

Galerie Mikael Andersen

Bredgade 63
1260 København K

Tirs–fre 12-18
Lør 11-15

Lukket tirsdage i februar

Gratis entré

Kontakt

+45 33330512

Nothing You Have to Understand
15 jun 201718 aug 2017

Del

'Nothing You Have to Understand'

Facebook