Nordic Highlights – Spot på Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900
8 apr 201713 aug 2017

Udstillingen Nordic Highlights viser nordisk kunst, når det er allerbedst. Lad dig føre tilbage til den nordiske kunsts fødsel i 1800-tallet sammen med berømte kunstnere som Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, C.W. Eckersberg, Nicolai Abildgaard, Anna Ancher og mange flere.

Anna Petersen:
Bretagne-pige ordner planter i et drivhus, 1844.
Den Kongelige Malerisamling, SMK

Kunstneriske venskaber på tværs af Norden
1800-tallet er en glansperiode for dansk kunst, og gennem hele perioden er kunstnere fra de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Danmark i en tæt og kunstnerisk udveksling. Mange kunstnere rejser ud i Europa, og København er en vigtig mellemstation. Her gør kunstnerne holdt og mange frugtbare venskaber opstår. Venskaber, der skaber kunstneriske rammer for en hel ny generation af unge, nordiske malere.

Lys i mørket
Fælles for de nordiske kunstnere er en særlig følsomhed over for lyset. Efter mange måneder med tungt vintermørke er de særligt opmærksomme på sollyset og lysets spil med skyggerne. Hvad enten det er i datidens kunstneriske hovedstæder Rom og Paris eller oppe i den smukke, nordiske ødemark. Særligt den lyse nordiske sommernat fascinerede mange malere og inspirerede dem til en lang række af periodens absolutte hovedværker.

Kilde: Statens Museum for Kunst

SMK Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50
1307 København K

Tir-søn 10-18, ons 10-20

Entré til udstillinger
Børn under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3374 8494

Del

'Nordic Highlights – Spot på Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900'

Facebook