Nordatlantiske strejftog

15 sep 201829 dec 2018

Beklædningsdesignere i Grønland, Island og på Færøerne går i disse år i en både kærlig og kritisk dialog med de enkelte landes traditionelle klædedragt. Grønlandske designere opdaterer perlebroderi, brug af sælskind og gamle symboler som hvalhalen og den krumme kvindekniv ulo’en. Islandske designere trækker på striktradition og landskabsinspiration, når de skaber grænseoverskridende rober og accessories, og i de færøske modehuse har især fortolkninger og videreudviklinger af de traditionelle strikmodeller og –ornamenter givet designet stor bevågenhed. Tænk blot på Sarah Lunds sweater i Forbrydelsen – Gudrun & Gudruns moderne take på et traditionelt stjernemønster.

Især i Grønland har moderniseringen af modeller og symboler vakt debat. Diskussionen går på, om man skal bruge fx perlebroderede staffager, om det er ok at bruge perlemønstrene som forlæg for print på tekstilet, som Nuuk Couture er kendt for, og om det grønlandske flag i al sin grafiske enkelhed også kan bruges som dekorativt element på beklædning. Meningerne er delte, opmærksomheden udefra udelt.

Billedkunsten i de tre lande svinger mellem det traditionsforbundne og det eksperimenterende. I Grønland ser de unge kunstnere sig som aktører på en international kunstscene, og de diskuterer i deres kunst de eksistentielle problemstillinger om identitet, medieret nutid og globale klima- og miljøproblemer, som ses i kunsten kloden over. Den islandske billedkunst er på én gang international og forankret i den lokale landskabstradition. Øens dramatiske natur, særegne landskab og lilliput-miljø giver brændstof til både kritiske, undersøgende og rent æstetiske værker. Den færøske billedkunst har i disse år en veritabel motor i Færøernes Grafiske Værksted Steinprent, som leverer værker til udstillingen. Hos de færøske kunstnere har den traditionsforbundne landskabskunst og den eksperimenterende samtidskunst lige stort fokus, hvilket også kommer til udtryk på udstillingen.

Kilde: Kunstetagerne Hobro