Nina Maria Kleivan: Journey into the Mess
22 jan 20226 mar 2022

Et puslespil med det klassiske bjerglandskabsmotiv, der ved nærmere eftersyn toner ud i en soldat på et sygeleje. Et 12 kvadratmeter stort pixeleret hjerte, dannet af 4.312 kvadrater møjsommeligt udskåret bogomslag. Digitalt eller analogt? Et langbord dækket op til 14 mareridtsplagede, søvnløse gæster.

Pressefoto.

Nina Marie Kleivan inviterer os på en rejse ind det rod, som udgør et liv. I denne store soloudstilling med den mange-facetterede kunstner udfordres vi konstant på konventionerne og traditionerne og føres ud ad tangenterne, ind i en verden, hvor intet er som forventet!

Nina Maria Kleivan har med sin dansk-norske baggrund siden sin karrieres start i 80’erne insisteret på kontinuerligt at udvikle sin kunstneriske praksis. Hun har konstant kastet sig over nye medier, nye udtryksformer, nye materialer. Til gengæld har hendes temaer vedholdende kredset om de samme emner, som med tiden kun er blevet mere universelle: Arvelige traumer, identitet, visuel afkodning og perception. Aktuelle emner som på denne udstilling, med både gamle og helt nye værker, kunstnerisk udtrykkes med et væld af medier fra grafik, keramik og skulptur til installation.

Kilde: Sophienholm Kunsthal

Sophienholm Kunsthal

Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Tir-fre 11-20
Lør-søn 11-17

Parken er åben alle dage 7-21

Entre : 70 kroner
Børn under 18 gratis

Der er gratis entré i parken

Kontakt

+45 45976500

Nina Maria Kleivan: Journey into the Mess
22 jan 20226 mar 2022

Del

'Nina Maria Kleivan: Journey into the Mess'

Facebook