Niko Pirosmani: Black Light

4 maj 202320 aug 2023

Pressemeddelelse:

Torsdag den 4. maj åbner en soloudstilling med en på vores breddegrader ukendt klassiker – avantgardehelten Niko Pirosmani (1862-1918) på Louisiana i Humlebæk. Pirosmani er Georgiens absolut mest berømte kunstner, og det er oplagt, at han, blandt andet med denne første præsentation i Nordeuropa, bliver opdaget af et langt større publikum. Helt exceptionelt har Louisiana og Fondation Beyeler i Schweiz fået mulighed for at låne tæt på et halvt hundrede mesterværker fra Georgiens nationalgalleri.

Poul Erik Tøjner, udstillingens kurator og direktør på Louisiana:

”Formodentlig ingen eller meget få på vore breddegrader kender mesteren fra Georgien – og hans fantastiske værk. Det har været øjenåbende at arbejde med Pirosmanis værker, og jeg tror på, at de på samme måde vil gøre indtryk hos vores gæster”.

Der er kun få spor og kilder til historien om kunstneren Niko Pirosmani (Nikala Pirosmanasjvili). Alligevel har historien om ham mytisk kraft og karakter, og han betegnes i dag som den georgiske kulturs, den georgiske sjæls og det georgiske folkelivs maler. Men samtidig som en billedkunstner med et universelt perspektiv.

Pirosmani levede og virkede i Tbilisi omkring forrige århundredeskifte – som selvlært skiltemaler og ludfattig vagabond. Det var først i 1900-tallets to første årtier, at et kunstnerisk virke foldede sig ud for den urbane vandringsmand med malergrejet i sin kuffert. Der er både van Gogh-myte og Henri Rousseau i den position, han er kommet til at indtage sidenhen.

Poul Erik Tøjner: ”Pirosmanis billeder har en realistisk enkelhed, lysende i deres farverigdom på en baggrund af sort lærred. Han malede med en formidabel sikker hånd og var original i sine beskæringer – klar i sin kommunikation, ville vi sige i dag”.

Hos Pirosmani skal man først og fremmest se på billedet. Pirosmanis billeder er kontante, monumentale i deres enkelhed. De er ikke private, de er ikke psykologiske – de handler om det humane rum, hvor mennesker møder dyrene, hvor menneskene spiser sammen, hvor menneskene færdes.

Billedernes henvendelseskraft er simpel, men også sofistikeret, fordi de virker. Med få penselstrøg forvandlede Pirosmani det daglige til det usædvanlige. Portrætterne har samme intensitet som ortodokse ikoner, og billederne af løven, hjorten og giraffen har på en og samme tid noget dragende og foruroligende over sig. Deres øjne stirrer på dig. Den sorte bundfarve skinner igennem de andre farver – ligesom på portrætterne.

Pirosmanis entré i kunsthistorien er blandt de få dokumenterede historier om legenden. Han bliver opdaget som kunstner af kunstnere fra avantgardemiljøet i Moskva og Sankt Petersborg, der i 1900-tallets andet årti begynder at orientere sig i retning af udtryk, kunstnerisk praksis og traditioner, som kan underløbe tidens stivnede smag. En håndfuld værker af Pirosmani bliver vist på den meget berømte udstilling Skydeskiven i 1913.

Man forstår avantgardemiljøets sans for Pirosmani, hvis billeder virker – uden omveje. Der er en præsens, en umiddelbarhed, i hans univers, der har skiltemalerens klare appel og udtrykker et stort kunstnerisk talent, som nu åbenbares for Louisianas gæster.