Night Fever – Designing Club Culture
25 jan 202027 sep 2020

Designmuseum Danmark skyder 2020 i gang med et brag af en udstilling. Night Fever: Designing club culture 1960-today er navnet på museets store særudstilling, der inviterer publikum på en rejse gennem natklubbens designhistorie. Uanset om du er John Travolta på et dansegulv, går med DJ-drømme i maven eller er til hiphop, britpop eller house, vil dansefeberen og glæden vil musikken ramme dig i Night Fever.

En totaloplevelse
John Travolta og Saturday Night Fever står i dag som en pop-kulturel klassiker, der bringer både minder og smil frem hos de fleste, men i hvert årti har nattelivet sit særegne udtryk – og der er for alvor gang i formgivningen fra 1960 frem til i dag, hvor blinkende fyldte dansegulve erstattes med popup-events målrettet stadig mindre mikro-segmenter. Men hvordan startede hele klubeventyret – og hvordan designede man de vilde interiører og oplevelser i de ”gode gamle dage”?

Night Fever er en totaloplevelse, der appellerer til sanserne gennem musik, mode, design. Udstillingen viser hvordan natklubben har været kreativ motor for 60 års musik- og designkultur og den indeholder en bred vifte af forskellige elementer, alt fra møbler, grafisk design, arkitektoniske modeller, kunst, film, fotografering og mode. Som besøgende føres man gennem en fascinerende verden, der giver en betydelig kontrast til hverdagens regler og rutiner.

Pressefoto.

Avantgarde og pop
Natklubben er popkulturens arnested. Som avantgarde fænomen har natklubben dannet ramme om oprør mod kulturelle normer og har været rum for eksperimenter på godt og ondt. Udstillingen giver et unikt indblik i natklubbens designhistorie, fra 1960erne og frem til i dag, ved blandt andet at skildre den som en rumlig totaloplevelse, hvor arkitektur og interiør smelter sammen med lys, mode, grafisk design og visuelle effekter, som tilsammen danner et moderne gesamtkunstwerk. Eksemplerne spænder vidt – fra 1960ernes italienske natklubscene med Radical Design til den legendariske natklub, Studio 54, hvor bl.a. Andy Warhol var blandt stamkunderne. Hertil kommer 1980erne og 90ernes rave fænomen, Hacienda Club i Manchester og nyere koncepter, som Ministry of Sound i London, designet af OMA.

Mærk lyden
Udstillingen følger et kronologisk forløb, hvor der undervejs er opsat musik og lysinstallationer, skabt af udstillingsdesigner Konstantin Grcic og lysdesigner Matthias Singer. Her har man som besøgende mulighed for at fordybe sig i de mange facetter af natklubbens design, både visuelle effekter og lyd. Og nogle af natklubbens største hits og frontpersoner er udstillet i en vinylsamling med bl.a. Peter Savilles ikoniske design af Grace Jones Nightclubbing-album.

Night Fever præsenterer natklubben som meget mere end en dansebar og et spillested. Her er noget at hente for alle – fra soundtracks, der sætter gang i nostalgien og tager dig en tur down memory lane til lysdesign, arkitekturtegninger og interiørs.

Kilde: Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark

Bredgade 68
1260 København K

Tir-søn 10-18, ons 10-21

Entré til udstillinger
Under 26 år/studerende: Gratis entré

Kontakt

+45 33185656

Night Fever – Designing Club Culture
25 jan 202027 sep 2020

Del

'Night Fever - Designing Club Culture'

Facebook