Nicolai Howalt: A Journey: The Near Future
21 jan 202226 feb 2022

Nicolai Howalt: Mars/Duck Bay, 2021.

Anbefalet under Det skal du se! Uge 3.
I en tid præget af teknologiske kvantespring og klimamæssige omvæltninger, repræsenterer Mars den næste trædesten i menneskehedens ekspansion ud i universet. I udstillingen A Journey: The Near Future udforsker fotokunstner Nicolai Howalt vores endnu ubetrådte, røde nabo, knapt 63 millioner kilometer borte. Howalt er ikke alene interesseret i Mars’ billedmæssige tilstedeværelse, han er også interesseret i forholdet mellem det analoge og digitale, hvilket også kommer til udtryk gennem en række performances, der er skabt i samarbejde med komponist, musiker og DJ Mike Sheridan.

På udstillingen går det analoge og det digitale, det menneskelige og maskinelle samt det nære og det fjerne, hånd-i-hånd. Howalts arbejde tager udgangspunkt i fotografiske panoramaer af Mars’ overflade, som NASA’s Curiosity og Perseverance har sendt til Jorden og som efterfølgende er blevet overført til fotografiske negativer. Billederne er på den måde blevet transformeret fra digital information til fysiske fotografier, og Mars’ åbne vidder har en slående lighed med 1800-tallets frontier photography. Værkerne er derfor også med til at rejse en række aktuelle spørgsmål, både om konsekvenserne af vores kolonisering af rummet og de problematikker, der knytter sig til vores iver efter fremdrift. Men samtidigt adskiller værkerne sig også markant fra klassisk landskabsfotografi, idet de præsenterer de digitale billeder i deres helhed, altså som mange, sammenklippede enkeltbilleder, og værkerne kanter og bugter sig på papiret som grafiske snit, eller som gentagelsen af de spor, som to robotter har afsat på Mars’ overflade.

Kilde: Marten Asbæk Gallery

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23
1260 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 11-18
Lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3315 4045

Nicolai Howalt: A Journey: The Near Future
21 jan 202226 feb 2022

Del

'Nicolai Howalt: A Journey: The Near Future'

Facebook