New Tactics – Moving in a soft field
29 aug 201828 okt 2018

Valérie Collart: My eyes coldly stuffed with silk, 2018. Pressefoto

I 2018 bliver Fotobiennalen igen afholdt i Aarhus, Odense og København. Ligesom i 2016, da fotobiennalen første gang så dagens lys, sker det i samarbejdet mellem Brandts, Fotografisk Center og Galleri Image.

Galleri Image bidrager til Fotobiennalen med New Tactics – moving in a soft field. Udstillingen undersøger, hvordan billedkunstnere blander fotografi og andre genrer for at skabe kunst i en tid, hvor både krop og billede forandres gennem teknologi. Både kroppe og fotos forbedres, transformeres og viderebearbejdes til nye virkeligheder, som påvirker vores identitet og vores kultur. Udstillingens Soft field er både kroppens bløde overflader og software teknologiens programmering, og det er netop i dette skæringsfelt, at udstillingens kunstnere arbejder. De henter inspiration fra vores klassiske billedhistorie, men også fra ansigtsgenkendelsessoftware på internettet.

Udstillingen diskuterer nærvær og identitet i det fotografiske billede. Et af værkerne består af tre store fotografier, som danner et mere end 3 meter bredt scenarie. I dette mørkeblå univers af draperinger bevæger en forvansket skulptur sig tilsyneladende rundt. Det er op til besøgende på udstillingen selv at dømme, om den er en rest af vores skulpturhistorie, der spøger, eller om den er en fremstilling af en fragmenteret moderne krop.

En anden af udstillingens kunstnere har taget fat i sin egen familiehistorie med en russisk oldemor og hendes russiske næse. Kan man arve russiskhed, spørger Kristoffer Ørum, som til udstillingen har skabt en stor mængde værker, hvor fotografi smelter sammen med internettets overvågningssoftware, 3D-print og scan. Besøgende på udstillingen risikerer selv at blive udsat for overvågning ved at få deres egen næse indfanget af et kamera i Ørums digitale arkiv over næser, ligesom man kan se billeder af ting fra hverdagen, som måske kunne fejllæses som en næse.

Kilde: Galleri Image

Galleri Image

Vestergade 29
8000 Aarhus C

Tir-søn 13-17

Gratis entré

Kontakt

+45 86202429

New Tactics – Moving in a soft field
29 aug 201828 okt 2018
Kurator

Del

'New Tactics – Moving in a soft field'

Facebook