Nanna Anike Nikolajsen: AVIDDAD 
30 mar 201823 apr 2018

Nogle gange, når folk nævner Saussures teori om lydes ligegyldighed, får de julelys i øjnene af at sige ‘signiefée’ og ‘significant’. Der er en glæde, ved at udtale ord fra et andet sprog. Det er også det værket handler om, det åbner op for fremmede lyde.

Men værket vender også op og ned på Saussures teori, her behandles lyde som noget afgørende, nemlig det, der får teksten på gled. Det er en oversættelse af lyde. Oversættelsen dannes udfra de enkelte bogstaver. Værket tager udgangspunkt i ord, der begynder med ‘a’. ‘A’ for mig, er som en form i verden.

Pressefoto

Værket handler om en mand som er omgivet af “vildskab”, hvor intet menneske findes. Jeg tror det er svært at forestille sig, et sted, der til tider kan være ubarmhjertelig. Der er intet menneske til at hjælpe, hvis man falder gennem isen. Et sted som dette, har taget mange liv. F.eks. hvis du står på iskanten og spejder efter dyr, kan en hvalros overraske dig og tage dig med ned i dybet. At være alene der, er driftigt, eller måske dumdristigt.

En nu afdød mand, Josva, tog altid på isbjørnejagt alene. Dengang var det lange rejser væk (nu kommer de bare ind til byen og serverer sig på et sølvfad, eller de prøver at finde et sølvfad). Han fortalte om de mystiske ting han oplevede alene. Nogle gange oplevede han ånder, der fristede ham i hans nød.

Så det er en historie om at være alene, kun med sin krop og sine evner blandt sne, sæler, drivtømmer, blod, rifler, hvalros, ulve, blomster.

– Nanna Anike Nikolajsen

Kilde: Danske Grafikeres Hus

Danske Grafikeres Hus

Sølvgade 14
1307 København K

Tors-fre 13-17
Lør-søn 11-15

Gratis entré

Nanna Anike Nikolajsen: AVIDDAD 
30 mar 201823 apr 2018

Del

'Nanna Anike Nikolajsen: AVIDDAD '

Facebook