Den musikalske poet – Bladtegneren Jørgen Saabye
20 dec 201629 apr 2017

Den unge mand, der blot er 22 år gammel, er ikke et sekund i tvivl – han dropper alt, hvad der hedder eksamen og træder dagen derpå forsigtigt, men målrettet ind gennem svingdøren på Rådhuspladsen.

Fra 2005 kalder han sig pensioneret bladtegner med løs freelanceaftale til selvsamme dagblad.

Da han runder det skarpe hjørne i 2010, finder hans jævnaldrende – Dronning Margrethe II, at bladtegneren med den poetiske og elegante streg bør hædres med Fortjenstmedaljen for hans nu mere end 40 år på dagbladet Politiken. Denne smukke gestus fra Majestætens side vidner også om stor veneration for bladtegnerfaget og for en moderne tegner som Jørgen Saabye i særdeleshed.

Museet for Dansk Bladtegning præsenterede i øvrigt i anledningen af Dronningens egen runde fødselsdag, ligeledes i 2010 en stor, retrospektiv udstilling her i Den Sorte Diamant over portrætkunsten i dansk bladtegning.

Pressefoto

For at ære Hendes Majestæt havde vi blandt de godt 250 tegninger på udstillingen skabt en kongelig væg, hvor museet havde samlet en lang række portrætter af Dronningen og hendes familie. Ved ferniseringen viste jeg Majestæten rundt, og naturligvis var alle optaget af Dronningens nysgerrighed, da vi stoppede op ved de kongelige tegninger.

Mange faldt i Dronningens smag, men da vi nåede frem til Jørgen Saabyes portræt af Majestæten, stoppede følget op – Dronningen betragtede den noget markante tegning, sekunderne gik, og alle omkring hende holdt vejret:

“ Man må sige, at han tager sig sine friheder!”

Jeg prøvede beredvilligt at forklare noget om bladtegneres frisprog og andet, men Dronningen drejede sig bort – og snart var hun lykkeligt optaget af de andre portrætter. Jørgen Saabye slap for yderligere tiltale om majestætsfornærmelse og var i sandhed stolt af sin tildelte Fortjenstmedalje.

Mere end 40 års daglige flittighed har givet mange tusinder af tegninger, der alle i dag er overdraget bladtegningens museum på Det Kgl. Bibliotek.

Jørgen Saabyes talent for den lille, beskrivende vignet eller artikelillustration er enestående og dybt originalt. Han mestrer med sin sarte, sirlige og fine streg at omfatte og fuldende den fortællingen, han har fået til opgave at illustrere. Han fylder fryd og sanselighed ind i sine tegninger – og de færreste undgår at blive smittet af hans poetiske musikalitet, der møder en på avispapiret.

Kilde: Den Sorte Diamant

 

Den Sorte Diamant

Søren Kierkegaards Plads 1
1221 Kbh K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Man-fre kl. 10-20
Lør kl. 10-18

Entré
Normal: 75 Kr.
Studerende: 30 Kr.

Kontakt

+45 3347 4747

Den musikalske poet – Bladtegneren Jørgen Saabye
20 dec 201629 apr 2017

Del

'Den musikalske poet – Bladtegneren Jørgen Saabye'

Facebook