
Kærlighedskorrespondancer manifesterer sig på papir og silke i en række installationer under H.C. Andersen Festivals i uge 34. Et begyndelsespunkt findes i et kærlighedsbrev, skrevet af digter Morten Søndergaard og udsendt til 200 mennesker, tilfældigt udvalgt og uvidende om, at netop dette brev ville lande i deres postkasse.
54 brevmodtagere har sendt et svar retur. Svar, der med deres vidtforgrenede meditationer over kærlighed, nu udgør råmaterialet for tre stedsspecifikke installationer, båret af silke og papir og placeret rundt omkring i Odense.
Central er installationen på Det Fynske Kunstakademi. I Skulptursalen har en skov af ord rejst sig i form af hvide silkebannere med citater fra brevene. Silken fylder rummet og opfordrer til sanselig udforskning og samtaler om kærlighed.
Kilde: Det Fynske Kunstakademi.
Jernbanegade 13, 5000 Odense
man-tor 10-15
Mon-Thu 10-15
Lukket på helligdage og i juleferien.