Mørk Jord Husker
28 okt 202220 nov 2022

Vinni Frederiksen: Keramisk vægfad som et krater. Foto: Lars Bay.

Keramiker Vinni Frederiksen undersøger mørkets dualitet. Hun udstiller sanselige keramiske udsagn om tysthed, dybsort nattehimmel og mørk jord, der måske husker. En fortælling, der ligger i grænselandet mellem det rå og foruroligende og den ro og stilhed, mørket kan indeholde.

Frederiksens værker er ofte koncept- og materialebaserede. Hun stræber efter at ramme en balance mellem form, materialets egne betingelser og en aflæsning af en fysisk tilstedeværelse i det færdige værk. Hun bruger råstoffer fra den danske undergrund for eksempel jord, ler, sten, kridt og vulkansk aske. Materialet analyseres og afsøges til det yderste. Hun går i dialog med jordens erindring både konkret og filosofisk.

I udstillingen byder Frederiksen på væg fade, en klassisk ramme der efterlader rum til, at beskueren kan opleve materialiteten fuldt ud. Nogle værker udfolder et fysisk møde med jorden og leret, mens andre viser, hvordan jord og ler revner og smelter i en hårfin balance mellem en yderst styret og vilkårlig proces.

Udstillingen viser desuden et processuelt værk, hvor en lermasse er hældt ud over en halvanden meter bred metalklinge fra betonindustrien og bagefter sat på højkant. Værket tørrer langsomt op og forandrer sig over tid.

 

Kilde: Officinet – Danske Kunsthåndværkere & Designere

Officinet

Bredgade 66
1260 København K

Indtil 16 mar: Tirs-søn 12-18
Fra 17 mar: Tirs-fre 12-16, lør-søn skiftende åbningstider

Gratis entré

Kontakt

+45 33152940

Mørk Jord Husker
28 okt 202220 nov 2022

Del

'Mørk Jord Husker'

Facebook