Mine Rejser – værker fra Jens Olesens samling
19 jan 201922 apr 2019

Udstillingens sigte er at vise en ny, ikke før præsenteret side af den danske kunstsamler Jens Olesens samling, hvor mange nok vil kende ham for den omfattende repræsentation af CoBrA-kunstnernes værker. Mine Rejser har derimod særligt fokus på kunst fra asiatiske lande, særligt Kina, men også kunstnere fra Indonesien, Mongoliet og Nordkorea er repræsenteret på den nye udstilling.

Xie Jiande: Red House Landscape of the West, 1995

At der i en danske kunstsamling findes kunst fra det ellers så lukkede Nordkorea er helt ekstraordinært, og skyldes en righoldig rejseaktivitet. Rejserne i Asien har sat betydelige spor i erhvervsmand, kunst­mæcen og kunstsamleren Jens Olesens samling. Udstillingen synliggør hermed eksistensen af en hidtil mindre kendt side af en vigtig privat, dansk kunstsamling med internationalt udsyn. I den sammenhæng kan det nævnes, at Jens Olesen i 1994 introducerede kinesisk kunst til verdenskunstmarkedet på biennalen i Sao Paulo som international Bienal President.

I samarbejde med kunsthistoriker, mag art. Lars Olesen, har KunstCentret Silkeborg Bad fået lov at præsentere et udvalg fra den enorme kunstsamling. På udstillingen indgår tillige værker af danske kunstnere og vesteuropæiske og sydamerikanske kunstnere som Jens Olesen har erhvervet sig på sine rejser rundt om i verden. Det er således i alt 60 udvalgte værker af 36 kunstnere – fortrinsvis maleri, men også enkelte skulpturer, som kan ses på Mine Rejser – værker fra Jens Olesens samling.

Med sit store udlån deler kunstsamleren Jens Olesen generøst ud af den kunstglæde, der har fulgt ham gennem hele livet. Som Mads Damsbo gengiver det i sit interview med Olesen udstillingskataloget: ”…….maleriet har en særlig plads hos Olesen. Men det er mødet med verden, med mennesker og med kunstnerne, det hele handler om”. Nu er verden så kommet til Silkeborg, hvor publikum de kommende måneder kan se kunst fra fjerne egne.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Tir-fre 12-16, lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Del

'Mine Rejser – værker fra Jens Olesens samling'

Facebook