Mette Gitz-Johansen: mirror mirror
22 apr 201728 maj 2017

Referencen til spejlet rummes i både historien og rammen om Møstings Hus, der gennem nedrivning og senere genrejsning på den modsatte side af gade kom til at spejle sig selv. Med afsæt i observationer af stedet og fokus på det rituelle vil Mette Gitz-Johansen arbejde med forfængelighed kontra forgængelighed, med fordobling og refleksion i Møstings Hus’ udstillingsrum.

Vandoverfladen på gadekæret foran huset og en lille labyrintisk barokhave, med klippede hække til venstre for bygningen, der historisk repræsenterer en illustration af tidens verdenssyn, en spejling af himmelrummet og uendeligheden.

Pressefoto

Udstillingen mirrormirror af kunstner Mette Gitz-Johansen handler om ’det andet rum’: Det rum man iagttager i spejlingen, men ikke i virkeligheden befinder sig i.
Dette gådefulde ikke-sted danner udgangspunkt for nye fortællinger, der midlertidigt udspiller sig her. Det er uvirkelige rum, der gennem spejlet fastholder et analogisk forhold, ligefremt eller omvendt, med de virkelige.

Mette Gitz-Johansen arbejder stedspecifikt i et krydsfelt mellem forskellige medier; blyantstegning, fotografi og performative videoinstallationer, der tager afsæt i observationer. På udstillingen i Møstings Hus har hun et særligt fokus på spejlet som grænseflade, objekt, komplementær reference og utopisk tilstand.
Udstillingen åbnes af Borgmester Jørgen Glenthøj og museumsinspektør Sille Brethvad 

Kilde: Møstings Hus

Møstings

Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn kl. 11-17
Mandag: Lukket

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Gratis entré

Kontakt

+45 6913 8090

Mette Gitz-Johansen: mirror mirror
22 apr 201728 maj 2017

Del

'Mette Gitz-Johansen: mirror mirror'

Facebook