Anbefalet under Det skal du se! Uge 35.
Den dybe samhørighed med naturen kan forekomme fjern i et højteknologisk og ergonomisk korrekt indrettet samfund med maden leveret til døren. Men med vand i kælderen fra sidste oversvømmelse og en jul der igen var brun og våd, mærker vi naturens forandrede greb om vores højt civiliserede hverdag.
I samme hast som årstidernes kendte karakteristika svinder ind, stiger frustrationerne og ængsteligheden i takt med vandspejlet i kælderen. Vores normale og trygge verden forandres. Den store naturkrise vi allesammen er vidner til, kan derfor opleves, som når en skipper navigerer med defekt kompas på åbent hav. Vores kendte pejlemærker for livets gang smuldrer. Vi mærker det alle sammen. Forandringerne omkring os. Den sidste sne, den sidste kulde og den sidste vinter.
“Den Sidste Vinter” er en poetisk og skrøbelig installation, hvor de enkelte elementer samler sig til et rummeligt vinterlandskab. Et landskab der er under transformation, som når frosten har sluppet, og sneen og isen forvandles til dis og smeltevand. Transparens og lyse farver dominerer udstillingen med dystopien vibrerende som underliggende klang.
Matilde Duus arbejder fortrinsvis med materialet glas og pigment brændt på glas, hvilket udstillingen er bygget op omkring. Glassets flydende transparente og lette kvaliteter udnyttes her som association til isen, vandet, det foranderlige og uhåndgribelige.
Kilde: M100
