Martin Erik Andersen – Cultivating the Empty Field
8 jun 20198 sep 2019

Martin Erik Andersen, Nut - The Nightsky and The Astralpool (the Obelisk, the Guillotine), 2015
Martin Erik Andersen, Nut – The Nightsky and The Astralpool (the Obelisk, the Guillotine), 2015

Særudstillingen Cultivating the Empty Field består af skulptur, installation, tegning, tekstil og lyd. Her undersøger Martin Erik Andersen forholdet mellem synet, kroppen og rummet som fundamentalt i al billedkunst. Der trækkes på et bredt register af referencer til både kunst- og kulturhistorie, metafysik og skabelsesmytologi. Vestens traditionelle kunst- og rumopfattelse bringes i udstillingen i dialog med aspekter centralasiatiske nomaders tæppetradition, samt billedforbuddet i både islam og jødedommen. På denne måde bidrager særudstillingen med perspektiver på forpladsens mønsterdannelser og betydningslag.

I forbindelse med indvielsen af museets nye forplads, der er skabt af Martin Erik Andersen (f. 1964) viser Holstebro Kunstmuseum særudstillingen Martin Erik Andersen Cultivating the Empty Field i museets Færchfløj. Udstillingen består af skulptur, installation, tegning, tekstil og lyd, og den undersøger forholdet mellem synet, kroppen og rummet som fundamentalt i al billedkunst. Der trækkes på et bredt register af referencer til både kunst- og kulturhistorie, metafysik og skabelsesmytologi.

Mere specifikt optager og bearbejder Martin Erik Andersen i sin udstilling aspekter af renæssancens videnskabelige perspektivkonstruktion, cinematografi og postminimalisme som forskellige, kulturelt bestemte synsmåder. Heroverfor stilles nomadisk centralasiatisk tæppetradition, samt billedforbuddet i både islam og jødedommen, som en anden type kunst- og rumopfattelse end den, der traditionelt har hersket i Vesten. På denne måde bidrager særudstillingen med perspektiver på forpladsens mønsterdannelser og betydningslag.

Den nye forplads ved museerne i Holstebro
Holstebro Kunstmuseum har inviteret billedkunstneren Martin Erik Andersen til at skabe en omfattende udsmykning af forpladsen ved museerne i Holstebro. Den kunstneriske ornamentbelægning er udført i fire typer granitsten af varierende farve og stoflighed. De danner tilsammen et komplekst 12-stjernet mønster, der er inspireret af stiftmosaikkerne i Ibrahim Agha al-Mustahfizans mausoleum. Mausoleet befinder sig i Aqsunqur-moskeen i Cairo og daterer tilbage til det 17. århundrede.

Belægningen er disponeret over en midterakse med billedhuggeren Astrid Noacks (1858-1954) skulptur Anna Ancher (1939) som centralt omdrejningspunkt. Foruden museernes unikke arkitektur forholder Martin Erik Andersens værk sig til kunstmuseets samlingsmæssige kendetegn. Et af disse er fremhævelsen af forbindelserne mellem vestlig og ikke-vestlig kunst.

Kilde: Holstebro Kunstmuseum

Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2A
7500 Holstebro

Tirs-fre 12-16
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 97424518

Martin Erik Andersen – Cultivating the Empty Field
8 jun 20198 sep 2019

Del

'Martin Erik Andersen – Cultivating the Empty Field'

Facebook