Anbefalet under Det skal du se! uge 46.
På et hospital i Bruxelles i 2015 får Marthe Ramm Fortun og Andrea Galiazzo deres datter Leda, hun fødes for tidligt, og de er nødsaget til at være indlagt længe, mens barnet kæmper for sit liv. Hospitalet bevogtes afbevæbnede soldater grundet terrorangrebene i Paris samme år. Forældreparret oplever det som om, at sårbarheden og faren ved den livstruende tilstand, Leda befinder sig i, bliver afspejlet udenfor i en størreskala. De oplever som mange forældre før dem, at de lige så stille må genopfinde deres eksistens som mennesker, der nu både skal være forældre og kunstnere, og at de må forsøge at omsætte grænser til ressourcer.
I udstillingsrummet Skibet hænger en gobelin af Galiazzo, hvorpå der står (oversat til dansk): “Se på os, såtrætte og opslugteaf selvpålagt overarbejde, men frustrerede, når vi ikke kan arbejde med al smerten præget af mindeværdige øjeblikke og børnene, der leger rundt, og vi går stadig så pænt klædt alt taget i betragtning, gør vi ikke”. Det er faderens egen stemme og de afbillede menneskers, og det fortæller bl.a. om hvordan detprivate liv og arbejdslivet er uadskilleligt. Er det modernismens våde drøm, når liv og kunst bliver forenet, eller er det neoliberalismens: Den fleksible, flydende og kreative arbejdsform, der tilpasser sig og er produktiv i enhver given tilstand?
Pink Glass Swan er en videreudvikling af udstillingen Leda og Svanen, som Ramm Fortun og Galizziolavede i 2019 i Oslo. Til udstillingen i HFKD har parret bygget et rum i rummet. Den eneste indgang er isamme højde, som datteren Leda var i 2019, hvor kunstnerne påbegyndte udstillingen. For at få adgang tilrummet må man gøre det i børnehøjde. I tilblivelsen af udstillingens værker ser man spor af en forhandling mellem forældreskabets omsorg og arbejdet som kunstner, og i et mere konkret udgangspunkt, en lavpraktisk nødløsning, som fandt sted, da parret i en periode boede med Leda på et recidency i Paris: Lejlighed og atelier, ét og samme sted. Her dækkede parret alle vægge til med papir, sådan at Leda kunne gå rundt og tegne, hvor hun ville. Ved at udstille tegningerne som værker udvisker Ramm Fortun og Galiazzo grænserne mellem det private og det offentlige, arbejde og familie, som streges op på ny. Barnets tegninger er en form for markering af en rum tid: Forældrenes tid til arbejde og til egne tanker. Et forsøg på koncentration på lånt tid.
Titlen Pink Glass Swan er hentet fra forfatter, kurator, kritiker og feministisk aktivist Lucy R. Lippardsessaysamling af samme navn fra 1996. Pink Glass Swan, eller “den lyserøde glassvane”, bliver for Ramm Fortun og Galiazzo en fællesbetegnelse for de fortællinger, vi tager med os og de, vi bryder med. Den bliver et prisme, der kan bryde fortiden op, sådan at klasse, køn og kultur bliver lyst op og anskueliggjort som deforanderlige størrelser, de er.
Med “myter, der kredser om os som gamle venner” har duoen lavet en installation centreret omkring selvbiografiske oplevelser, feministisk aktivisme, den græske myte om Leda og Svanen og tegningerne af deres datter.
Ved åbningen vil Marthe Ramm Fortun stå for en performance i udstillingen. Desuden har kunstnerneMelanie Kitti og Anna Sofie Mathiasen skrevet et digt hver til udstillingen.
Kilde: Huset for Kunst og Design
