Marsden Hartley – The earth is all I know of wonder
19 sep 201919 jan 2020

Louisiana præsenterer til efteråret den hidtil største udstilling i Europa med den amerikanske maler Marsden Hartley, der er en hovedfigur i amerikansk kunsthistorie. Det er første gang i 60 år, at man på europæisk grund kan se en retrospektiv udstilling med kunstneren. Værkerne i udstillingen er indlånt fra de største amerikanske museer og private samlinger.

Marsden Hartley
Marsden Hartley: Adelard the Drowned, Master of the “Phantom”, 1938-1939. Weisman Art Museum, Minneapolis, MN. Bequest of Hudson D. Walker from the Ione and Hudson D. Walker Collection. Pressefoto.

Marsden Hartley (1877-1943) hører til blandt de første store moderne kunstnere i det 20. århundredes Amerika, og han var en del af den kunstneriske elite, hvor han færdedes både i Europa og hjemlandet. Alligevel er han en uopdaget plet på det kunsthistoriske verdenskort set fra et nutidigt europæisk perspektiv. Måske på grund af værkets mangesidige karakter, der har gjort det svært at placere ham i kunsthistorien, men nok også fordi der ikke siden begyndelsen af 1960’erne har været vist en retrospektiv præsentation af Hartleys værker i Europa.

I sit voksne liv boede Hartley aldrig mere end ti måneder ad gangen det samme sted. I stedet rejste han i USA og mellem USA og Europa. Han var et rastløst menneske og en rastløs kunstner. Rastløsheden var ubetinget en måde at beskytte sig selv mod ensomheden, som han dog ikke kunne slippe væk fra. Hartley var homoseksuel, hvilket besværliggjorde mulighederne for at indgå i længerevarende intime relationer med andre mennesker.

Hartleys værker forblev aldrig uforandrede af de mennesker, han mødte, de forfattere han læste, og den kunst han så. Han skiftede ofte spor og vægtede det kunstneriske eksperiment højest. I 1920’erne klandrerede han sine store idoler Henri Matisse og Pablo Picasso for at være blevet for magelige og repetitive i deres maleri. Hartley selv fandt sig aldrig til rette hverken i kunsten eller i livet. Hans uophørlige transatlantiske rejser gør ham til et vigtig brik i forståelsen af forholdet mellem kunstscenen i Europa og USA, som hans oeuvre danner bro imellem.

Udstillingen Marsden Harley – The earth is all I know of wonder tager de besøgende med på hele Hartleys rejse fra 1905 til hans død i 1943. Den viser flere end 110 malerier og over 20 tegninger. Ydermere vil udstillingen lægge vægt på Hartleys store produktion af digte og essays. Endelig vil en film bestående af interviews med syv nulevende kunstnere understrege oeuvrets betydning også i dag.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

Marsden Hartley – The earth is all I know of wonder
19 sep 201919 jan 2020

Del

'Marsden Hartley - The earth is all I know of wonder'

Facebook