Marit Roland: Paper Drawing #35
28 jan 20228 maj 2022

Anbefalet under Det skal du se! Uge 4.

I den igangværende serie Paper Drawings arbejder Marit Roland med abstrakte, skulpturelle tegninger, hvor hun tegner med papir i stedet for på papir. Hvor papirarkene traditionelt fungerer som baggrund for et kunstnerisk motiv, et underlag fyldt med blæk, blyant eller kul, bruger Roland således papiret som hovedaktør.

Marit Roland: Paper Drawing #35. Foto: Viborg Kunsthal.

Til udstillingen i Viborg Kunsthals østfløj rynker, vrider og folder hun papiret for at skabe skygger og linjer i sine tredimensionelle tegninger. Det stedsspecifikke værk Paper Drawing #35 danner skulpturelle tegninger i rummet, og tilføjer således nye dimensioner til papiret som materiale og tegningen som medie.

Marit Rolands stedsspecifikke installationer lægger beslag på de rum, de befinder sig i, og i deres sanselige, skulpturelle og uforudsigelige form kan de ses som en kommentar til tegningen som kunstnerisk udtryk.

Ved at arbejde nye steder, i nye rum, bliver Roland konstant udfordret til at udvikle måder at skabe sine tegninger på. Marit Roland beskriver sine værker: Papirtegning er forgængeligt og kan ikke flyttes i sin helhed.

Det kan laves igen, men vil aldrig kunne fremstå identisk to steder. Efter udstillingen genbruges værket og papiret får et nyt liv efter sin tid som kunst. Dermed bliver værkerne med deres processuelle og forgængelige karakter også en refleksion over øjeblikket og kunstens og materialets værdicyklus.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Marit Roland: Paper Drawing #35
28 jan 20228 maj 2022

Del

'Marit Roland: Paper Drawing #35'

Facebook