Marianne Johnstad Møller: Becoming
22 sep 20187 okt 2018

Med udstillingen Becoming inviteres publikum ind i et sanseligt og poetisk univers af strikkede installationer og skulpturelle objekter, der hænger ned fra loftet. Becoming er fysiske udtryk for en indre proces, der handler om at gå ind i sorg og savn og komme frem til sig selv på en ny måde.

Marianne Johnstad Møller. Pressefoto

Delikat, blødt og transparent strik kombineres med tykke, stive og krakkelerede overflader i Marianne Johnstad Møllers udstilling Becoming. Gennem objekterne får publikum en fornemmelse af noget forladt og dødt, men også af noget nærværende og levende. Af noget, der bliver til. Meget af strikken har fejl og huller, og ville i andre sammenhænge blive kasseret, men her får huller, sprækker og løbne masker værdi og betydning. Marianne Johnstad Møller omdanner sorgens og savnets indre proces til fysiske og sanselige tekstilobjekter og installationer. Udstillingen sætter fokus på det at gå ind i sorgen og savnet for at forandre dens greb og komme frem til sig selv på en ny måde. At skabe sig selv og blive til med det, der er, og alt det, der slår sprækker eller ligefrem mangler.

Becomings objekter genfremstiller huller. Konkrete huller i strikken, men også huller set som det, der er bristet, manglet, savnet. Af alt det, der ikke var og ikke blev. Ligesom der er huller, der virker som potente mellemrum. Som rum man kan gemme sig i, og som man kan kravle ind i for at komme frem til sig selv, og blive til noget andet.” – Marianne Johnstad Møller

Tekstilkunst og strikkeprocessen
“Objekterne strikker jeg på en håndført maskine, og garnerne er lidt sarte, hvilket gør, at der nemt kommer fejl og huller i strikken. Jeg bruger garn af forskellige kvaliteter og intensiteter, hvilket er med til at give objekterne deres form og fylde. Et af garnerne er tilmed gennemsigtigt. Til denne udstilling har synlighed og usynlighed betydning. Hullerne, fejlene, manglerne skjules ikke, men indgår på lige fod med det fejlfri og perfekt strikkede. Først indfarver jeg strikken og derefter går jeg i gang med at formgive og påføre strikken lag af forskellige materialer og farver for at opnå det sanselige udtryk, jeg søger. Det er eksempelvis forskellige grader af gennemsigtighed, tykkelser og overflader. Jeg er optaget af at have en sanselig og undersøgende dialog med materiale, teknik og farve.”

Kilde: Officinet – Danske Kunsthåndværkere & Designere

Officinet

Bredgade 66
1260 København K

Indtil 16 mar: Tirs-søn 12-18
Fra 17 mar: Tirs-fre 12-16, lør-søn skiftende åbningstider

Gratis entré

Kontakt

+45 33152940

Marianne Johnstad Møller: Becoming
22 sep 20187 okt 2018

Del

'Marianne Johnstad Møller: Becoming'

Facebook