Maria Wandel: Hemmeligheder alle vegne
24 mar 201826 aug 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 12
På udstillingen og i kunstbogen, Hemmeligheder alle vegne, danner Maria Wandels grafisk slagkraftige og på samme tid underfundige tuschtegninger, et fascinerende univers, fyldt med skjulte fortællinger, som beskueren selv må afdække. Kunstneren lader også ofte skriften blive en del af billedet, ikke som en pædagogisk hjælpeforanstaltning, endsige en morale eller politisk pegefinger, men snarere som en ekstra poetisk tilføjelse, der kan være gådefuld eller humoristisk. Som et fingerknips, der får beskueren til at stoppe op en ekstra gang.

Forfatterne Per Aage Brandt, Christina Hesselholdt og Christel Wiinblad har, inspireret af tegningerne, skrevet digte og prosastykker, som indgår i en bog, Hemmeligheder alle vegne, som ledsager udstillingen.

Hemmeligheder alle vegne, Horsens Kunstmuseum. Pressefoto

Om Maria Wandels tuschtegninger, skriver Hans Otto Jørgensen, forfatter og forlægger: “I tegningerne er det identiteten, der er på spil. Især i forhold til køn, erotik, ensomhed og forladthed. For Maria Wandel er en fortællende kunstner; der er en tydelig interesse for både poesien og det episke i hver enkelt tegning. Der er altid lige sket noget, eller noget vil ske. Hver enkelt scene rummer en betydning, som rækker ud over sig selv.”

Udstillingen Hemmeligheder alle vegne indeholder omkring 100 tegninger og et stedsspecifikt vægmaleri. Kunstneren vil være til stede ved ferniseringen den 24. marts på Horsens Kunstmuseum.

Kilde: Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum

Carolinelundsvej 2
8700 Horsens

Tirs-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 76292370

Maria Wandel: Hemmeligheder alle vegne
24 mar 201826 aug 2018

Del

'Maria Wandel: Hemmeligheder alle vegne'

Facebook