Lysstrejf: Malene Landgreen og Malene Bach
18 aug 201816 sep 2018

Det er med stor glæde, at HUSET i Asnæs præsenterer udstillingen Lysstrejf af Malene Bach og Malene Landgreen, hvor de viser helt nye værker.

Collage af værker af Malene Landgreen og Malene Bach. Pressefoto

Malene Landgreens malerier og papirarbejder til denne udstilling er alle nye og reflekterer på malerisk vis nye omgivelser, nyt lys, nye former og nyt rum i et nyt format. Malene Landgreen, har gennem årene markeret sig med et vedkommende bud på og en fornyelse af det abstrakte maleri. Med enkle virkemidler og kraftfulde greb og farver har Malene Landgreen bevæget sig langt ud over maleriets rammer i et arbejde, der ofte forholder sig i skalaen 1:1 med virkeligheden. Undersøgelsen af forholdet imellem og mulighederne for materialet og farven er bevæggrunden for Malene Landgreens arbejde med maleriet på lærred eller i det udvidede felt in situ, som maleriinstallationer eller bygningsintegrerede kunstneriske udsmykninger.

Malene Bachs arbejde undersøger sansningen og det relationelle i kunsten – ofte gennem stedsspecifikke, koloristiske og arkitektoniske interventioner. På denne udstilling viser hun objekter som på eksperimenterende og dynamisk vis undersøger, hvordan rumlige sammenhænge kan påvirkes og etableres gennem brugen af farve. Selvom disse objekter i første omgang forekommer at være konkrete, formmæssige undersøgelser af elementer som eksempelvis farve, linjeføring, form og stoflighed/tekstur, så transcenderer de altid på den ene eller den anden måde det rent formalistiske, fordi de peger ud over sig selv og skaber en legende relation til beskueren og det sted, de er udstillet.

Kilde: HUSET i Asnæs

HUSET i Asnæs

Storegade 31
4550 Asnæs

Tirs-søn 13-17
Lukket man og mellem udstillinger

Gratis entré

Kontakt

+45 59650861

Lysstrejf: Malene Landgreen og Malene Bach
18 aug 201816 sep 2018

Del

'Lysstrejf: Malene Landgreen og Malene Bach'

Facebook