David Altmejd: The Flux and The Puddle
12 nov 201531 jan 2016

The Flux and The Puddle
The Flux and The Puddle er én stor rumlig fortælling, indesluttet i en gigantisk montre bestående af et væld af plexiglaskasser. Fra én vinkel ligner det en kosmologisk model, fra en anden en videnskabelig samling af objekter. Men værket kaster også associationer til teaterscenografi eller film af sig. The Flux and The Puddle handler om kroppen og dens plads i verden – fascinerende og skræmmende på samme tid. Altmejd presser forestillinger om kroppen til det yderste, og værket udgør dermed en modelverden for systemer, vi skal forholde os til – digitale, teknologiske og økologiske.

Halvt menneske, halvt dyr, modelleret fra pøle af sekret – her starter fortællingen. David Altmejd: The Flux and the Puddle, 2014. Mixed media. Collection Giverny Capital, for long-term loan to Musée national des beaux-arts du Québec (© Andr
Halvt menneske, halvt dyr, modelleret fra pøle af sekret – her starter fortællingen. David Altmejd: The Flux and the Puddle, 2014. Mixed media. Collection Giverny Capital, for long-term loan to Musée national des beaux-arts du Québec (© Andr

Titlen peger på, at værket essentielt er en skulptur. Noget er i flux, i en tilstand af stadig påvirkning, mens noget andet taber energi, spredes og løber ud – i en pøl. Mellem disse tilstande udspiller samtlige indholdsmæssige pointer sig: Fra det arkitektoniske over menneskekroppen til det flydende. Det betyder samtidig, at man ikke rigtig kan indfange og fastholde værket i et centralperspektiv – hverken som optisk fænomen eller som en model for erkendelse. Hierarkier, vi før så verden igennem, forekommer at skride eller netop at være i flux. Så når man kan tale om værket som en modelverden, gælder det, at hvert enkelt blik og hver beskuer skaber sin egen model.

The Flux and The Puddle befinder sig et sted mellem Big Bang og verden efter det store digitale spring frem i et mylder af plateauer, hvor vi som i glimt genkender biologi, seksualitet, vold, historie, stumper af film, utopier og fakta.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

David Altmejd: The Flux and The Puddle
12 nov 201531 jan 2016

Del

'David Altmejd: The Flux and The Puddle'

Facebook