Louise Sparre: Status er PULS
5 maj 201826 maj 2018

Status er PULS er en stedsspecifik udstilling der tager afsæt i pulsen, altså vores hjerterytme. Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hver sammentrækning kaldes et hjerteslag og et hjerteslag er = puls.
Høj puls
Normal puls
Hvilepuls

Louise Sparre: Hormon Celle. Pressefoto

Der er to kredsløb i kroppen, det store og det lille. Gennem det store kredsløb pumper hjertet friskt iltholdigt blod ud i kroppen, mens det i det lille kredsløb, lungekredsløbet, pumper iltfattigt blod til lungerne. Blodet er vores indre transportbånd, livgivende flydende væv eller en ursuppe, der holder kroppen kørende og overgives fra mor til barn, frugtbarhedens cyklus – blodets bånd.

Udstillingen visualiserer blodomløbet og nogle af de hormoner, som føres med blodet rundt og kraftigt påvirker kroppens tilstand. Kamphormonerne kaldes de: adrenalin og kortisol. Disse udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen ”kampklar”. Status er PULS er en totalinstallation som favner beskueren i et cirkulerende kredsløb. Udstillingen peger på høj puls eller stress som en kropstilstand, der også mere overordnet kan betragtes som en samfundstilstand.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond

Kilde: se!

Louise Sparre: Status er PULS
5 maj 201826 maj 2018

Del

'Louise Sparre: Status er PULS'

Facebook