Lotti van der Gaag blev født i 1923 i Holland og døde i 1999. Hun fik sin uddannelse fra Det Kongelige Kunstakademi i Haag. Fra perioden 1950-1962 opholdt hun sig i den legendariske Rue Santeuil i Paris, hvor så mange COBRA-kunstnere boede. Hun blev aldrig selv medlem af gruppen med bevægede sig cirklende i gruppens miljø, som var knyttet til hendes hverdag. Hun modtog undervisning hos den store billedhugger Ossip Zadkine, og der er ikke tvivl om, at hans aura har været til stor inspiration for hendes fremragende skulpturer.

På udstillingen har vi et udvalg af malerier i dialog med hendes væsentlige skulpturer. De udmærker sig blandt andet ved en flertydighed i udtrykket, som på bedste vis, når det drejer sig om skulptur, hele tiden åbner op for nye fortolkninger og tilgange til formernes flertydighed.
Kilde: Galerie Moderne
Hostrupsgade 39
8600 Silkeborg
Man-lør 10-17
Gratis entré
+45 86814444