Lost Library Legends
22 jun 202411 aug 2024

Pressebillede for “Lost Library Legends” i Rundetaarn. Christoph Mügge

Hvad efterlader vi os, når vi tager herfra? Hvad gemmes, hvad glemmes, og hvilke brudstykker lever videre, når vi dør? Det spørger de tysk-svenske kunstnere Christoph og Sebastian Mügge om, når de rykker ind i Rundetaarns Bibliotekssal med en spektakulær stedsspecifik udstilling.

Med udstillingen “Lost Library Legends” undersøger Christoph og Sebastian Mügge de spor, vi efterlader os, og hvordan arven fra et levet liv står tilbage som en fragmenteret samling af skrald, skatte, minder, hemmeligheder og muligvis misvisende informationer.

Rod, rigdomme og røverhistorier
Udstillingen finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal, der frem til 1861 husede Københavns Universitets bogsamling. Salen har siden været brugt til forskellige formål, før den i 1987 åbnede som udstillingsrum. Nu indtager de to kunstnere rummets 800 kvadratmeter og skaber et nyt bibliotek af excentriske efterladenskaber, der sammenvæver historier fra fortid og nutid med utrolige anekdoter, der slører grænsen mellem fakta og fiktion. Massive samlinger af indkøbslister, konservesdåser, toiletpapir og cigaretpakker iscenesættes side om side med Mügge-brødrenes tegninger og digitale værker samt udlånte genstande fra Rundetaarns samling og donationer fra lokale københavnere.

I mødet med udstillingen inviteres publikum også til at tænke over deres eget eftermæle og reflektere over de efterladtes udfordringer ved at skulle navigere i et skatkammer af rod, rigdomme og både hele og halve sandheder.

Den enes skrald er den andens skat
Kunstnerne opfordrer lige nu københavnere til bidrage til udstillingen ved at skille sig af med mindre og overflødige genstande, som kan blive en del af den tankevækkende kunstinstallation i Rundetaarn. Læs mere om at donere til udstillingen her.

Om kunstnerne
Brødrene Christoph og Sebastian Mügge er begge født i Tyskland, men bor i dag i Sverige. Som kunstnerduo skaber de stedsspecifikke projekter i stor skala baseret på en kombination af fundne materialer og egne stilarter og teknikker. Deres udstillinger udforsker grænselandet mellem sandhed og fiktion, når de på humoristisk vis tager livtag med temaer som historiefortælling og de fysiske og digitale spor, vi efterlader os, når vi dør.

Kilde:
Rundetaarn

Rundetaarn

Købmagergade 52A
1150 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Marts: alle dage 10-18, tirs & ons 10-21
April: alle dage 10-20

Entré til Rundetaarn inkluderer besøg i udstillingen

Kontakt

+45 33 73 03 73

Lost Library Legends
22 jun 202411 aug 2024

Del

'Lost Library Legends'

Facebook