Lisbeth Nielsen Lyrstrand: HUN-cochenille
7 okt 202111 nov 2021

Lisbeth Nielsen Lyrstrand. Foto: Ole Akhøj.

I Kunstbibliotekets nye soloudstilling HUN-cochenille fører billedkunstneren Lisbeth Nielsen Lyrstrand os ind i den karminrøde farves diversitet, fra Columbus til tableauer af levet kvindeliv.

Den 2-4 mm lille cochenille hunlus har op gennem tiden forsynet os med den karminrøde farve. Farven har bevæget sig fra Mellemamerika med Columbus til konger og gejstlige i Europa og helt frem til i dag, hvor den bliver brugt til fødevarer og kosmetik, især læbestift. Lusene høstes til farvning, når de er fulde af befrugtede æg. Derpå tørres de i solen og males til mørkt rødt pulver, der blandes med vand.

I kælderhøjde i København K, gennem små rum, bag sarte tekstiler, gennemsigtigt pergament og vasketøj viser Lyrstrand en installation, med en skala af karminrøde farver, der spejler følelser og erindringer fra et kvindeliv. Værkerne er limet direkte på væggen eller hæftet på en snor. Et flygtigt udsagn, der let kan ændres og tilpasses til nye fornemmelser eller en sanset anelse.

Lisbeth Nielsen Lyrstrand er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og hun kredser ofte omkring naturen. Eksempler herpå er udstillingen Gro 2017 og En hyldest til myrekrybet i Danske Grafikers Hus 2019 og Brønshøj Vandtårn 2020.

Kunstbiblioteket holder lukket i efterårsferien.

Kilde: Kunstbiblioteket

Kunstbiblioteket

Nikolajgade 22
1068 København K

Tirs-ons 10-14
tors-fre 12-18
lør 12-15

Kontakt

+45 33136970 post@kunstbiblioteket.dk

Lisbeth Nielsen Lyrstrand: HUN-cochenille
7 okt 202111 nov 2021

Del

'Lisbeth Nielsen Lyrstrand: HUN-cochenille'

Facebook