Linda Hilfling Ritasdatter: Bugs in the War Room
1 apr 201629 maj 2016

Pressefoto
Pressefoto

Fascinationen af teknologiens hurtige udvikling, og hvordan vores dagligdags brug af den ofte dækker over en overraskende kompleks virkelighed, er udgangspunktet for Bugs in the War Room. I 1999, hvor verden kogte af angst for den såkaldte millennium bug, der angiveligt ville få verdens teknologier til at bryde sammen ved årtusindeskiftet, publicerede det kristne, amerikanske tidsskrift End Time et numerologisk system til bevis for, at ordet ‘computer’ kunne oversættes til 666, Djævlens tal. Denne blanding af teknologiforskrækkelse og dommedagsangst har Ritasdatter taget for pålydende i udstillingen: I Indien har kunstneren lært sig programmeringssproget COBOL, som på trods af, at det i dag anses for uddødt i Vesten, stadig udgør et kerneelement i bl.a. bankers og forsikringsselskabers it-systemer. På sproget har kunstneren kodet et program, som løbende gennemsøger internettet for eksempler på “Djævlens værk”, og resultaterne publiceres under udstillingen som første bind af en uendelig encyklopædi over verdens undergang.

Som en del af udstillingen vil man kunne opleve et foredrag for lysbilledprojektor, der afdækker forbindelser mellem 1960ernes kybernetik, den verdensomspændende millennium bug paranoia og Indiens outsourcing boom. En fortælling træder frem, hvor Vestens velfungerende teknologiske virkelighed viser sig at være afhængig af et komplekst mix af “zombie programmeringssprog”, ingeniører i udviklingslande og software, som er alt andet end politisk uskyldigt.

Kilde: OVERGADEN – Institut for Samtidskunst

O—Overgaden

Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 13-18
Tors 13-20
Lør-søn 11-18

Gratis entré

Kontakt

+45 3257 7273

Linda Hilfling Ritasdatter: Bugs in the War Room
1 apr 201629 maj 2016

Del

'Linda Hilfling Ritasdatter: Bugs in the War Room'

Facebook