
Sorø Kunstmuseum har modtaget en særlig testamentarisk deponering af billedkunstneren Leif Lage (1933-2020). Det fejrer museet med en udstilling, der viser både malerier, akvareller og grafiske tryk, der alle er skabt i perioden 1986-2010. Der er tale om en fokuseret, væsentlig samling af en enkelt kunstner, der var forankret i Sorø, og som havde nationalt udsyn. Udstillingen af Leif Lages malerier og akvareller præsenterer kunstnerens værk i al sin mangfoldighed, og formidler kunstnerens koloristiske, udtryksfulde og stemningsfulde fortolkninger af livet.
Leif Lage var aktiv i kunstnersammenslutningen “Koloristerne” – og det siger meget om hans kunstneriske fokuspunkt: farven som markør af stemning, følelse, og ikke mindst som et nærværende stofligt element på fladen. Hans væsentlige værk fortjener museal opmærksomhed som en vedkommende stemme i nyere dansk kunsthistorie. Udstillingen Leif Lage: Liv og værk udbreder kendskabet til en kunstners særlige udtryk og giver indsigt i et kunstneriske materiale, der er både unikt og repræsentativt for strømninger i dansk kunst. En lokalt forankret figur, der skabte kunst af høj kvalitet og med stor relevans.
Kilde: Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
4180 Sorø
Marts: Tirs-søn 11-16
Tors: 12-18
April: Tirs-søn 11-17
Tor 12-18
Entré til udstillinger
Voksne: 80 kr
Under 18 år: Gratis
+45 57832229