Lauren Greenfield: Generation Wealth
22 aug 20198 mar 2020

Lauren Greenfield
Lauren Greenfield. Xue Qiwen, 43 år, i sin lejlighed i Shanghai, som er indrettet med møbler fra yndlingsmærket Versace, 2005. I 1994 startede Xue en kabelvirksomhed, og hun har siden drevet yderligere fire selskaber. Hun er medlem af tre golfklubber, der hver især koster 100.000 dollars (ca. 650.000 kr.) at blive medlem af.

Louisiana har en lang tradition for at se på verden også igennem dokumentargenren. I Generation Wealth kaster den amerikanske fotograf Lauren Greenfield et øjenåbnende og retrospektivt blik på 25 års forbrugskultur, der i hendes øjne ændrede verden: Gav den rå materialisme, celebritykultur og utilsløret narcissisme.

Generation Wealth er et uforligneligt dokument over årtiers vilde forbrugsræs og tager os med som vidne til de finansielle bevægelsers amokløb verden over: Island, Dubai, Irland, Rusland og naturligvis Guds eget Amerika. Udstillingens mere end 200 billeder, film og interviews er både berørende, rystende og fascinerende oplevelser.

Med dokumentaristens greb – billeder og interviews – præsenterer Lauren Greenfield (f. 1966) os for en visuel kultur fra en periode med uhørt forbrugerisme. Greenfield var tidligt optaget af de kommercielle mekanismer, der er i spil rundt om teenagere, netop som de springer ud som forbrugere. Hvordan kropskultur, ungdom, seksualitet og det at se rig ud blev den egentlige valuta. Dette er ikke ny viden for hverken sociologer eller økonomer, men i hænderne på Greenfield bliver disse mønstre synlige for os alle, og det er intet mindre end et visuelt granatchok.

’Jeg køber, altså er jeg’ kunne meget vel fremhæves som den logik og identitetsmæssige afhængighed, forbrugerkulturen aftvinger mennesket kloden rundt. En afhængighed, der helt bogstaveligt afstedkommer skader på menneskers sjæl og krop. Greenfield skildrer ikke kun vinderne.

I en ny Louisiana Channel produktion fortæller Lauren Greenfield om baggrunden for udstillingen og dokumentarfilmen Generation Wealth. Her nogle år efter projektets færdiggørelse i 2017 udtaler Greenfield: ’Jeg tror ikke, at det, mine billeder skildrer, kan marginaliseres, især ikke i en tid med Donald Trump. Uanset hvor meget vi har lyst til at sige ’Det her er ikke os’, så holder billederne et spejl op foran os’.

Udstillingen er initieret af og blevet til i samarbejde med Annenberg Space for Photograpby.

Louisiana Channel
Lauren Greenfield er blevet interviewet til Louisiana Channel af Marc-Christoph Wagner. Videoen bliver publiceret på Louisiana Channel. I en allerede publiceret video fortæller Lauren Greenfield om arbejdet med reklamen Like a Girl, der gik viralt – og gav teenagepiger et nyt syn på, hvad det vil sige ’at kaste op som en pige’. Interviewet er tilgængeligt online her.

Generation Wealth vises i Louisianas Østfløj.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

Lauren Greenfield: Generation Wealth
22 aug 20198 mar 2020

Del

'Lauren Greenfield: Generation Wealth'

Facebook