Lars von Trier: Det gode med det onde
10 nov 201729 jul 2018

Lars von Trier (f. 1956) har med værker som Riget, Breaking the Waves, Idioterne, Dancer in the Dark, Melancholia og Nymphomaniac markeret sig som en hovedskikkelse i moderne filmkunst i de sidste tredive år. Med sin kontroversielle fortællestil har han fornyet den kunstneriske filmscene og udvidet vores kendskab til eksistentielle temaer som liv og død, seksualitet og undergang, iscenesat i hypnotisk smukke billeder. I efteråret 2017 fortæller Brandts historien om filmskaberen, der tager det gode med det onde.

Lars von Trier. Foto: Christian Geisnæs

Udstillingen, der er tilrettelagt i samarbejde mellem Brandts og Zentropa, inviterer os tæt på instruktøren og den kunstneriske skabelsesproces. Gennem tematiske snit i von Triers filmiske formsprog stilles der skarpt på værkernes udfordring af forholdet mellem form og indhold, etik og æstetik og ikke mindst på legen med genrer. En opdagelsesrejse set med det sjældne blik for iscenesættelse.

Lars von Trier er dansk films fremmeste provokatør og grænseoverskridende fornyer. Han er gået gennem stjernestunder og infernokriser og har bestandigt overrasket os med talentets uforudsigelighed og med sit særlige register af kunstneriske spilleregler – dogme, kridtstreger og benspænd. Med udstillingen Lars von Trier – Det gode med det onde vil publikum blive præsenteret for det hidtil mest omfattende materiale om instruktøren i form af manuskripter, interviews, rekvisitter, billeder og filmklip.

Brandts inviterer til åbningsfest når vi åbner dørene til den store udstilling Lars von Trier – Det gode med det onde den 9. november kl 17-21.

Kilde: Brandts

Kunstmuseum Brandts

Amfipladsen 7
5000 Odense C

tir-søn 10-17
tor 10-21
man lukket

OBS!!
Er lukket foreløbigt.

Opdateret 13 marts 2020.

Voksen 110,-
Børn (0-17 år) 0,-
Studerende 75,-
Grupper (min. 12 pers.) kr. 75,-
Sanseudstilling 30,- (skolebørn kr. 15, og undervisere kr. 50,-)

Kontakt

+45 65207000

Lars von Trier: Det gode med det onde
10 nov 201729 jul 2018

Del

'Lars von Trier: Det gode med det onde'

Facebook