Lars Arrhenius: Two films..
18 nov 201722 dec 2017

I SPECTA er vi glade for at præsentere Lars Arrhenius’ nye film Humor – en ca. 7 minutter lang kortfilm, hvor det, der ligner en misforståelse, igangsætter en lang række af hævnaktioner i form af klassiske pranks. Ifølge Sigmund Freud er humor den største af alle forsvarsmekanismer, for med latteren oplever vi en midlertidig ventil for angst og frygt, og i det at kunne grine i en trængt situation ligger en umiddelbar dæmpelse af angsten. Brugen af humor har altid været allestedsnærværende i Lars Arrhenius’ arbejde, men med den nye film Humor retter han for første gang sit fokus på humoren selv. I filmen analyserer og undersøger han humorens mekanismer og dens væsen og ikke mindst hvordan vi reagerer på den.

På udstillingen vil man også kunne se en række blyantstegninger, som er studier til filmen.

Herudover viser SPECTA i indgangen værket Cuckoo Clock – en 24 timer lang sort/hvid piktogram-animation som viser et tværsnit af en by og dens undergrundsstation. Animationen skildrer byens begivenheder over hele døgnet – hvor mennesker er på vej, arbejder, spiser, rejser, løber, går, fester osv. Alle deltager som kuk i kukurets mekaniske samfundsklokke, for tid er penge! Cuckoo Clock er både en animation og et ur, og den vises i galleriets indgang 24 timer i døgnet i hele udstillingsperioden. Kom ind i galleriet og se, hvad tiden lige i det øjeblik byder på – eller kig ind ad vinduerne, når du passerer om natten.
Animationen er permanent installeret på station Stockholm City i Sverige.

Lars Arrhenius, still fra animationen Cuckoo Clock, 2017

Lars Arrhenius (SE, 1966) bor og arbejder i Stockholm. Arrhenius har utallige udstillinger bag sig og han er repræsenteret i en række private og offentlige samlinger, bl.a. Moderna Museet i Stockholm, Malmø Konstmuseum, Victoria and Albert Museum i London, Stuttgart Kunstmuseum, Centro Gallego de arte Contemporánea i Santiago de Compostela, West Collection i Philidelphia, Stedelijk museum i Amsterdam, og herhjemme på Arken, Aros og i Statens Kunstfond. Herudover har Lars Arrhenius været medudgiver af en grammynomineret LP, lavet en række sæsoner af børne-tv serien ”Bon” for SVT, udgivet en række brætspil, herunder ”Velkommen til Samfundet” på dansk, og han har lavet en lang række offentlige udsmykninger.

Kilde: SPECTA

SPECTA

Peder Skrams Gade 13
1054 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 12-17:30
Lør 11-14 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 33130123

Lars Arrhenius: Two films..
18 nov 201722 dec 2017

Del

'Lars Arrhenius: Two films..'

Facebook